Madonnafan ville dræbe Guy Ritche

4. nov 2008
Under optagelserne til Guy Ritchies film Sherlock Holmes brød en 16årig mand pludselig ind med det ærinde at dræbe Ritchie.

Madonna og Guy Ritchies skilsmisse har lige fra starten været en grim affære med anklager, løgne, mistro og mediernes kæmpe bevågenhed. Men nu har sagen imidlertid nået helt nye dimensioner: En gal Madonna-fan følte forleden, at skilsmissen kom lidt for nær og tog sagen i egen hånd.

"Hvor er Guy? Jeg vil dræbe ham," råbte den unge mand, da han pludselig kom ind i rummet, hvor optagelserne til filmen 'Sherlock Holmes' var i gang. I hånden havde han en 30 cm lang kniv, som han havde tænkt sig at dolke Ritchie med.

Han blev dog med det samme pågrebet af nogle sikkerhedsvagter, som fik tvunget ham til jorden, men det forhindrede ham ikke i at fortsætte sit råberi:

"Jeg er Madonnas største fan! Jeg vil dræbe Guy".

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

En kilde fortæller, at Guy Ritchie var chokeret, men fortsatte arbejdet resten af dagen, som om intet var hændt.

-Newspaq

faktaboks