Machokultur knækker blikkenslagerens ryg

3. mar 2014, 04:00
Det kan ikke undre, hvis en vvser efter endt arbejdsdag ånder lettet op. Risikoen for arbejdsulykker er over dobbelt så høj som for arbejdsmarkedet generelt. En machokultur i virksomhederne ligger til grund for de mange ulykker.

Mens vvs'eren bakser rundt med en varmtvandsbeholder hos fru Jensen, slår ryggen nemt alvorlige knuder. Et tungt og akavet løft bliver ofte til en arbejdsulykke.

Det er hårdt for kroppen at være vvs'er. Og det kan aflæses på anmeldte arbejdsskader.

Sammenlignet med arbejdsmarkedet generelt er risikoen for at lide en arbejdsulykke dobbelt så stor for vvs’ere. Det viser tal fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået indsigt i.

I 2012 blev der anmeldt 352 arbejdsulykker indenfor vvs branchen pr. 10.000 beskæftigede. Fra 2007 til 2012 er antallet af anmeldte arbejdsulykker steget med små 10 procent for vvs'erne. Tal for 2013 er endnu ikke tilgængelige.

Machokultur i små virksomheder

Hos Blik- og Rørarbejderforbundet, der organiserer omkring 7.000 vvs’ere, peger man på, at en dårlig arbejdskultur i særligt små virksomheder er skyld i de mange ulykker.

”De mindre virksomheder er ikke så gode til at købe de tekniske hjælpemidler, der kan afhjælpe de tunge løft. I stedet løfter ansatte ved håndkraft, og det giver skader. Der er en uvillighed i branchen til at ændre den måde, man altid har arbejdet på," siger Søren Steen Schytte, forbundssekretær hos Blik- og Rørarbejdetforbundet.

Han mener, at tallene formentlig er langt højere i virkeligheden, fordi ikke alle arbejdsulykker bliver registreret.

Arbejdsmiljøloven siger, at virksomheder skal have tekniske hjælpemidler til rådighed, hvis tunge løft udføres i arbejdet.

"For at komme problemet til livs, skal hjælpemidlerne være til rådighed. Men vi skal også diskutere, hvad en god håndværker er. Lige nu er der stadig virksomheder, der har en machokultur, hvor folk ikke bruger hjælpemidler, selvom de er til rådighed," siger Ulla Brund Jensen fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg.

35.000 kroner for hejsemaskine

Det er dyrt for de mindre virksomheder at investere i de tekniske hjælpemidler. Men på den lange bane er pengene givet godt ud, forklarer Søren Steen Schytte.

”Det koster måske 35.000 at købe en hejsemaskine, men det tjener sig ind, fordi virksomhederne i tilfælde af en arbejdsskade skal betale fuld løn i seks uger. Derudover kan virksomheden måske nøjes med at sende én mand ud på opgave i stedet for to, hvis han får en maskine med sig,” siger han.

Hos Tekniq, der repræsenterer cirka 2.800 virksomheder indenfor el- og vvs branchen, mener man, at der allerede er stort fokus på sikkerhed.

”Jeg tror ikke, der er belæg for, at arbejdsulykker hænger sammen med en virksomheds størrelse. Alle virksomheder ønsker at gøre, hvad de kan for at undgå arbejdsulykker," siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen.

Han peger på, at machokulturen er på retræte blandt blikkenslagerne.

"Den gamle kultur om, at 'det her skal vi sku nok klare', er på retur. Der er en større bevidsthed om behovet for sikkerhed og arbejdsmiljø," siger han.

Arbejdsbeskrivelser på vej

For at komme problemet til livs er Blik- og Rørarbejderforbundet nu igang med et særligt tiltag, der skal ændre den måde, som vvs arbejdet udføres på i dag.

"Vi hjælper nu ti virksomheder med at lave krystalklare beskrivelser af, hvordan deres arbejde burde udføres, hvis det blev gjort efter bogen. På den måde håber vi at skabe helt klare retningslinjer for arbejdet, som efterfølgende vil sprede sig til andre virksomheder, så vi kan undgå arbejdsulykkerne," siger Søren Steen Schytte.

Sidste år lavede Arbejdstilsynet 481 besøg hos vvs virksomheder, og i alt blev der registreret 587 overtrædelser af arbejdsmiljøloven.