Arbejde hjemmefra under krisen (modelfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Måling: Coronakrisen påvirker det psykiske arbejdsmiljø for næsten hver anden lønmodtager

4. maj 2020, 22:45
Næsten hver anden dansker har oplevet stress, jobusikkerhed, uklarhed i arbejdet og andre påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø under coronakrisen.

Op imod hver anden dansker oplever, at deres psykiske arbejdsmiljø er påvirket af coronakrisen.

Det viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet Wilke for A4 Arbejdsmiljø.

Således svarer 45 procent, at den nye hverdag med afstand til kolleger og retningslinjer, der skal følges, 'i høj' eller 'i mindre grad' har påvirket deres trivsel på jobbet. 51 procent svarer ’nej’, mens 4 procent svarer ’ved ikke’.

LÆS OGSÅ: Hjælp på vej til risikogrupper: Minister forventer model klar i denne uge

Ifølge erhvervspsykolog ejer af virksomheden Grow People, Pernille Rasmussen, er det ikke overraskende, at næsten hver anden har været påvirket psykisk på jobbet under coronakrisen.

- Det er et højt tal. Men det forbavser mig ikke. Der er mange, der er påvirket og på forskellig vis, siger hun.

Derfor er det vigtigt at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø i en tid med mange forandringer, og samarbejdet mellem ledere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter spiller en vigtig rolle i den forbindelse, mener Pernille Rasmussen.

- Angst og stress kan vokse, hvis ikke man får gjort noget ved det. Ledere bør være mere opmærksomme på, hvordan deres medarbejdere har det. Det kan være, at de skal spørge mere ind til dem i en periode. Ledere kan forsøge at mane noget frygt til jorden, hvis medarbejdere oplever irrationel angst om jobusikkerhed eller andet, forklarer Pernille Rasmussen og uddyber:

- Det er vigtigt, at ledere er transparente i deres kommunikation med medarbejderne, så folk kan blive beroliget og føle sig informeret. Hvis ikke man forsøger at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i en tid som denne, kan frygten vokse, og medarbejderne kan få det endnu værre. Stressniveauet kan stige, og folk må i værste fald sygemeldes. 

Alle kigger på kaptajnen

I Ledernes Hovedorganisation, der repræsenterer 110.000 ledere i Danmark, er man enig i, at kommunikationen med medarbejderne er særligt vigtig under coronakrisen.

- Både af produktionsmæssige og menneskelige hensyn er det vigtigt, at lederne har en dialog med medarbejderne om det psykiske arbejdsmiljø. Når vores samfund fra den ene dag til den anden forandrer sig meget, vil det skabe usikkerhed i befolkningen. Coronakrisen er en giftig cocktail for trivslen på arbejdspladserne, siger Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation.

Det kendetegner rigtig mange ledere, at de er gode til at informere under kriser. En afgørende forudsætning for, at medarbejderne kan navigere, er, at man kommunikerer tydeligt som leder
Lars Andersen, arbejdsmiljøchef, Lederne

Kommunikation er helt afgørende i en krisetid, mener han.

- Det kendetegner rigtig mange ledere, at de er gode til at informere under kriser. En afgørende forudsætning for, at medarbejderne kan navigere, er, at man kommunikerer tydeligt som leder.

- Når der er høj sø, vil alle kigge op på kaptajnen og se, om han eller hun har styr på det. Hvis lederen først mister hovedet eller tvivler på den kurs, der er lagt, kan uroen brede sig blandt medarbejderne, siger Lars Andersen.

Højtuddannede påvirkes mere

Målingen fra Wilke viser også, at jo højere en uddannelse, man har, desto mere oplever man, at det psykiske arbejdsmiljø er påvirket af krisen.

LÆS OGSÅ: Professor forudser mere hjemmearbejde efter coronakrise: 'Nu har vi smagt sødmen'

Blandt danskere med en erhvervsuddannelse angiver 36 procent, at coronakrisen 'i høj' eller 'i mindre grad' har påvirket det psykiske arbejdsmiljø. For danskere med en lang, videregående uddannelse er det hele 51 procent.

- Mange af dem, der har arbejdet hjemmefra, har en længere uddannelsesbaggrund. De har skullet håndtere skærmarbejde, og mange har samtidig været skolelærere for deres børn, forklarer erhvervspsykolog Pernille Rasmussen.

Jeg er oprigtig bekymret for, at det psykiske arbejdsmiljø halter under coronakrisen. Det er bekymrende, hvis Arbejdstilsynet ikke også har en bevidsthed og opmærksomhed på, at krisen også kan gå ud over det psykiske arbejdsmiljø
Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne

Formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, mener, at det er alvorligt, når over halvdelen af danskere med lange uddannelser er påvirket psykisk af den nye arbejdssituation.

- Det er meget bekymrende, at de siger, at de har udfordringer. Mange af vores medlemmer er sendt hjem for at arbejde, og det er en kæmpe omstilling i forhold til, hvordan det normale arbejde er. Pludselig er man blevet frataget kontakten til kollegerne, og der skal meget mere til, før man kan mødes og blive afklaret om ting og sager, siger han og fortsætter:

- Det at arbejde hjemmefra er næsten som at sidde i et storrumskontor, hvis familien og børnene også er hjemme. Vi ved, at der i storrumskontorer er distraktioner, som stresser folk.

Akademikerne: Tilsynets indsats er bekymrende

Ifølge Lars Qvistgaard bør Arbejdstilsynet have større bevågenhed på det psykiske arbejdsmiljø, når tilsynet under coronakrisen fører tilsyn med landets arbejdspladser. Som situationen er nu, har Arbejdstilsynet kun fokus på klager, ulykker og en forebyggende indsats i forhold til smittespredning.

- Jeg er oprigtig bekymret for, at det psykiske arbejdsmiljø halter under coronakrisen. Det er bekymrende, hvis Arbejdstilsynet ikke også har en bevidsthed og opmærksomhed på, at krisen også kan gå ud over det psykiske arbejdsmiljø.

- Et er, at de selvfølgelig skal kigge på værnemidler og smittespredning, men hvis folk går ned med stress, kan det vare længere, end blot mens krisen står på, siger han.

Målingen

Spørgsmål: Har dit psykiske arbejdsmiljø været påvirket af coronakrisen (på grund af stress, jobusikkerhed, uklarhed i arbejdet eller andet)?

Alle:

Ja, i høj grad: 14 pct.
Ja, men i mindre grad: 31 pct.
Nej: 51 pct.
Ved ikke: 4 pct.

Afsluttet 10. klasse:

Ja, i høj grad: 9 pct.
Ja, men i mindre grad: 23 pct.

Folk med studentereksamen, HH, HF eller HTX:

Ja, i høj grad: 8 pct.
Ja, men i mindre grad: 36 pct.

Erhvervsuddannelse:

Ja, i høj grad: 11 pct.
Ja, men i mindre grad: 25 pct.

Højere uddannelse (1-2 år efter HF/HH eller studentereksamen)

Ja, i høj grad: 14 pct.
Ja, men i mindre grad: 33 pct.

Højere uddannelse (3-4 år efter HF/HH eller studentereksamen)

Ja, i høj grad: 16 pct.
Ja, men i mindre grad: 31 pct.

Højere uddannelse (5 år eller mere efter HF/HH eller studentereksamen)

Ja, i høj grad: 17 pct.
Ja, men i mindre grad: 34 pct.

Note: Målingen er foretaget af analyseinstituttet Wilke for A4 Arbejdsmiljø. 1.022 danskere (et repræsentativt udsnit af befolkningen) har deltaget i undersøgelsen, og spørgsmålet er besvaret af 614 respondenter.