Lynge vil møde Real eller Man. U.

28. aug 2008
AaBs sportsdirektør håber på nogle af sværvægterne, når der klokken 18 trækkes lod til Champions Leagues gruppespil.

Giv os de store drenge i europæisk fodbold, lyder det fra AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen inden lodtrækningen til gruppespillet i Champions League.

-Jeg synes, at vi skal have de ultimative hold. Altså United, Real Madrid eller Barcelona. Fra andet seedningslag kunne det være Bayern München, siger Lynge Jakobsen ifølge Sporten.dk.

Og aalborgenserne får svært ved at slippe uden om storholdene, for i de to første seedningslag ligger der lutter velkendte klassemodstandere fra de store ligaen.

I tredie lag kan man dog være heldig, og det håber nordjyderne naturligvis på, når der trækkkes lod klokken 18.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Hvis vi får nogle af de hold, jeg taler om fra de første lag, så vil jeg godt have et hold, vi har en fornuftig chance mod fra den tredje gruppe, og vi bør realistisk kunne slå Basel eller Marseille og måske via en tredjeplads gå videre til Uefa Cuppen, siger Lynge Jakobsen.

faktaboks