Tæt på verden: Lukker provinserne med kampesten på vejene

26. aug 2013
Svækkelse af FARCguerillaernes magt løsner for social uro i Colombia.

På kryds og tværs af Colombia i Sydamerika er talrige fagforeninger ude at demonstrere og i klammeri med politiet. Hele sidste uge var balladen så omfattende, at myndigheder var begyndt at varsle om mangler på visse varer i butikkerne.

Protesterne omfatter ingen bestemte faggrupper som de nyligen strejker blandt kulminearbejdere og kaffedyrkere. Nu er bønder, lærere og sundhedspersonaler også på barrikaderne.

I 11 af landet 32 provinser er der strejker af kaffebønder, kartoffeldyrkere, kvægfarmere og chaufører. Bønder klager over, at billig mælk smugles over grænserne fra Venezuela og Ecuador.

Lørdag var Boyaca tilsyneladende afskåret af 200.00 vrede bønder, der har blokeret vejene. De vil have prisstøtte og billigere brændstof fra regeringen. Provinsen leverer friske varer til Colombia hovedstad Bogota.

Politik

Vejblokeringer på landet er ganske normale i flere sydamerikanske lande, fordi der er så få transportruter, at få mennesker effektivt kan gennemføre en blokale med sten. Lørdag var 15 hovedfærdselsårer i flere provinser lukket, skrev Economist.

Præsident Santos mener ikke, at der er tale om en krise. Til gengæld har hans politiske opposition på højrefløjen aktivt stillet sig bag de strejkende, der er ødelæggende for ro og orden. Det samme har guerillabevægelsen FARC.

Guerillaerne

Den gennemgående tråd i strejkerne er, at befolkningen ikke føler, at de har fået andel i den synlige økonomiske vækst i samfundet. Samtidig er guerillagruppen FARC svækket, hvilket giver mere råderum i landområderne.

Tidligere har tonen i Colombiansk politik været, at hvis man strejkede, var man en form for kommunist og tilhænger af FARC, der har bekæmpet centralstyret i 50 år. Den konflikt er ved at tage af pga. forhandlinger, så lokalsamfund og sociale grupper føler sig mere fri.

Sidst på ugen hjemkaldte præsident Santos dog sine folk fra møderne i Cuba, fordi rebellerne unilateralt annoncerede en pause i fredsprocessen, skrev BBC. Forhandlingerne menes dog at være genstartet i dag mandag.

Samtalerne mellem Colombias styre og FARC er stået på siden november sidste år og omfatter jordreformer (enighed nået i maj), amnesti der kan føre til politisk deltagelse, narko-forhold og ofres rettigheder. Kampene menes gennem et halvt århundrede at have kostet 220.000 menneskeliv.

Ikke våbenhvile

Forhandlingerne i Cuba betyder ikke, at der er fred i Colombias konfliktområder. Søndag blev 13 soldater dræbt i et baghold. For en uge siden beslaglagde myndighederne 1,4 ton kokain, der menes at være på vej fra FARC til det mexicanske Sinaloa syndikat, skriver InSightCrime.

Omkring 100 etniske Embeba-folk var hyret af FARC til hver at bære 2 kilo kokain i rygsække over grænsen til Panama. InSightCrime mener, at FARC er i færd med at afhænde/sælge narko-faciliteter til det mexicanske kartel.

FARC er aktiv i andet en borgerkrig og narko. Nyhedsbureauet Bloomberg afslørede den 9. august, at guerillaerne er aktive i internationalt salg af tungsten. Mineralet, der er kritisk i højteknologi, bliver købt af verdens største selskaber som Apple, Siemens, BMW, Volkswagen, Samsung og Farrari.

Mindre selvstændige mineejere tæt ved grænserne til Brasilien og Venezuela producerer mineralerne, der opkøbes af FARC. Officielle oplysninger dokumenterer 40 forsendelser de seneste 5 år. Guerillaerne skal også være aktive i handel med andre konfliktmineraler.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.