- Jeg håber, at vi kan tage ved lære af, hvor positivt det har været, at pligten i beskæftigelsesindsatsen har været sløjfet for den gruppe, jeg arbejder med, siger socialrådgiver Lone Engels, der arbejder på Jobcenter København – Lærkevej. Foto: Privat

Socialrådgiveren Lone: Bevar coronakrisens færre krav til ledige

28. maj, 12:35
Socialrådgiveren Lone Engels ser markante fordele ved at sagsbehandle med langt færre krav til de ledige. Det har hun kunnet praktisere under coronakrisen. Men inden længe er alt ved det gamle, frygter hun.

Tre gange havde Hans meldt afbud til samtaler på jobcenteret. Hver gang havde han meldt afbud over e-Boks, og hver gang med en gyldig grund. Men da man som ledig skal stå til rådighed for samtaler med jobcentret, var det efterhånden et problem med de gentagne afbud og de ubesvarede opkald, når hans sagsbehandler Lone Engels ringede til ham.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

Efter den tredje udeblivelse blev landet ramt af coronakrisen og med den fulgte også nedlukningen af store dele af den offentlige sektor og en suspendering af den aktive beskæftigelsesindsats. Det gav den 54-årige socialrådgiver Lone Engels, der er ansat på Jobcenter København – Lærkevej, mulighed for at handle anderledes, end hvad hun normalt kan.

- I stedet for at indkalde Hans til endnu en samtale ud fra en af de skabeloner, vi må bruge på jobcenteret, med flere siders lovgivning og trussel om sanktion, havde jeg tid til at sætte mig ned og skrive et brev til ham på helt almindeligt 'menneskesprog', siger hun til A4 Arbejdsliv.

I brevet gjorde hun det klart, at han ikke skulle deltage i noget, som han ikke havde lyst til, for de almindelige krav var midlertidigt sat ud af spil. Men hvis han havde lyst til at snakke med hende, ville hun ringe ham op tirsdag klokken 12.

- Og så ringer jeg tirsdag klokken 12, og hvad tror du, der sker? Han tager telefonen. Han siger, at han tager den, fordi det er første gang, der er 'et rigtigt menneske' fra kommunen, der har skrevet til ham, fortæller Lone Engels.

Siden har hun talt i telefon med Hans tre gange, og hun er nu ved at gøre hans sag klar, så den kan komme for kommunens rehabiliteringsteam, der blandt andet beslutter, om borgere er i målgruppen for et ressourceforløb eller en førtidspension.

Tættere forhold til borgerne

De anderledes arbejdsforhold under sundhedskrisen har haft flere fordele for hendes arbejde med udsatte ledige, de såkaldte aktiveringsparate over 30 år. Det er de borgere, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, blandt andre hjemløse, psykisk syge eller tidligere kriminelle, forklarer hun. Det er mennesker, der har mange andre problemer end ledighed, og de udgør den største procentdel af de ledige i beskæftigelsessystemet, påpeger hun.

Der har været ro på økonomien, og han har ikke været angst for at miste kontanthjælpen, og så er han faktisk begyndt at kigge op og ud i verden
Lone Engels, socialrådgiver, Københavns Kommune

Lone Engels har fundet det meget givende for det relationelle arbejde, at det pligtbetonede i beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet siden 11. marts, hvor jobcentrene stort set har været helt lukket ned. Det har betydet, at hun ikke konstant har skulle løfte pegefingeren med regler om at stå til rådighed og mulige sanktioneringer – i stedet har fokus ligget på frivillig deltagelse.

LÆS OGSÅ: Før genåbning af jobcentre: 'Lad os nu se stort på reglerne'

Nu håber hun, at de mange positive erfaringer ikke går i glemmebogen, efterhånden som beskæftigelsesindsatsen bliver som før coronakrisen. 

- Personligt håber jeg, at vi kan tage ved lære af, hvor positivt det har været, at pligten i beskæftigelsesindsatsen har været sløjfet for den gruppe, jeg arbejder med. Det har dannet et andet rum mellem socialrådgiveren og borgeren, hvor vi bedre sammen har kunnet definere, hvad der gav mening, siger hun og tilføjer næsten undskyldende:

- Det lyder plat, men hvis ikke vi samarbejder, kommer vi ingen vegne. Det er sindssygt vigtigt, at vi stoler på hinanden, siger hun.

Man skulle ellers tro, at det er lettere at lave relationsarbejde, når man sidder over for hinanden?

- Det er det også i mange tilfælde. Men der er nogle mennesker, der har det bedst med at tale over telefon, siger hun.

Hun står ikke alene med ønsket om at tage nogle af de nye erfaringer med videre. I Dansk Socialrådgiverforening har man fået mange meldinger fra medlemmerne om, at den seneste tid på flere områder har fungeret bedre end normalt,  fortæller Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

'Sanktioneringerne virker ofte imod hensigten'

Lone Engels arbejder fortsat hjemmefra, men virksomhedsrettede tilbud som løntilskud og virksomhedspraktik kan så småt igangsættes, og pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet gælder nu igen i hele landet.

Det ærgrer hende, at det igen bliver muligt at trække i de lediges ydelse, hvis de ikke lever op til bestemte krav, da hun oplever, at det kan være direkte kontraproduktivt i arbejdet med udsatte borgere. 

- Mange af dem, jeg møder, forstår slet ikke, hvorfor de skal møde op. Flere af dem er bimlende syge både fysisk og psykisk, siger hun.

Borgernes tillid til hende er blevet styrket, mens det ikke udelukkende har været beskæftigelseslovgivningen, der har sat rammerne for, hvornår og hvordan hun har skullet agere som socialrådgiver, forklarer Lone Engels. Dem, der har haft brug for fred og ro, har fået det. Og dem, der har haft brug for længere og mere personlige samtaler, har der været bedre tid til, fortæller hun.

Men hvis nogle borgere får lov til at være fuldstændig i fred, risikerer man så ikke, at de går helt under radaren?

- Jo, det er fuldstændig rigtigt. Jeg har nogle få, hvor hverken jobcentret eller en samarbejdspartner som for eksempel psykiatrien eller socialforvaltningen har kontakt. Her er den eneste måde at få kontakt til dem på at stoppe deres kontanthjælp midlertidigt. Men man skal huske, at de ofte er dybt syge, og at de forstår ikke, hvad de skal. Vi stiller krav, som de ikke forstår, og dermed risikerer vi, at de får det langt værre og dermed kommer endnu længere fra arbejdsmarkedet, siger hun.

Ro gav overskud

Under tiden med coronakrise er sagsbehandlingen også blevet langt mere værdig, mener hun. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at borgerne selv har valgt, om de ville deltage i møder med rehabiliteringsteamet eller ej. Almindeligvis er det obligatorisk. Men det giver ikke altid mening, mener Lone Engels.

- Møderne er foregået online, og det har for nogle af mine borgere været en kæmpe fordel, at de ikke behøvede at deltage. I en af mine sager var det helt genialt, for det løste store udfordringer både for borgeren og teamet. Det var en meget vanskelig sag, hvor der skulle have været en vagt med, hvis alle skulle have været i samme lokale, siger hun.

LÆS OGSÅ: Genstart: Nu skal ledige igen søge og tage imod job

Hun kommer i tanke om endnu en positiv udvikling i en sag, hun har. Den handler om en borger, der har fået ro fra jobcenteret i en længere periode blandt andet på grund af coronapandemien, og som undervejs har sluppet dele af sit misbrug. I samme periode har han på egen hånd fået lavet en aftale med en arbejdsgiver, der vil tilbyde ham et fleksjob, hvis han bliver visiteret til det.

- Mens han ikke har skullet møde op til alt muligt, har han fået det bedre. Der har været ro på økonomien, og han har ikke været angst for at miste kontanthjælpen, og så er han faktisk begyndt at kigge op og ud i verden, siger Lone Engels.

I det indledende eksempel med Hans er der brugt et opdigtet navn, da Lone Engels er underlagt tavshedspligt.

Sådan genstartes jobindsatsen

Onsdag 27. maj åbnede store dele af beskæftigelsesindsatsen igen.

I jobcentrene i Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver samtaler stadig afholdt digitalt af hensyn til den fortsatte smittefare. I Region Nord-, Midt- og Sydjylland bliver der åbnet for fysiske møder med sagsbehandlere, så snart de fysiske rammer er på plads, så det kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

Fra 27. maj genindførtes desuden lediges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor nu søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at de ledige igen kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis de ikke lever op til kravene. De ledige skal igen lægge cv-oplysninger på Jobnet, og dagpengemodtagere skal have cv-samtaler med a-kassen.

Samtidig kan der igen igangsættes virksomhedsrettede tilbud i hele landet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland kan det dog kun ske hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser øst for Storebælt endnu ikke er åbnet.

Kilde: Ritzau