Det seneste halve år er 56-årige David Stray Jørgensen gået fra job til job. Han har været parkeringsvagt, slebet gummidutter af vibrationsfødder med en vinkelsliber, omdelt post og monteret GPS-sendere på postvogne. I øjeblikket pakker han RUKO-låse i papæsker på et lager i Herlev.

Og han er vred over de forhold, som bydes løsarbejdere på bunden af det danske arbejdsmarked:

- Det er daglejer-forhold. Simpelthen. Jeg føler mig hensat til kajen i New York i 1914, hvor man mødte op og tiggede om at få lov til at slæbe noget kul i dag, siger David Stray Jørgensen.

Udskyder aftale dagen før

Han er uddannet jurist og har tidligere haft fast akademikerjob på it-universitetet i København med fri telefon, pc og kantine-ordning, så omvæltningen til usikkert, ufaglært arbejde til lav løn har været stor. Særligt usikkerheden er et problem, fordi David Stray Jørgensen forsørger sin familie, og hans kone ikke kan modtage offentlig forsørgelse:

- Jeg får nogle kontrakter på flere uger, som er bindende for mig. Det indretter jeg mig efter, men på dag 2 får jeg besked om, at der alligevel ikke er mere arbejde. Min familie regner med pengene, og jeg har sagt nej til andre job i den periode, siger David Stray Jørgensen.

Det er arbejdsgivernes paradis.
David Stray Jørgensen, løsarbejder.

Han har også oplevet, at en arbejdsgiver har udskudt en aftale om arbejde, dagen før arbejdet skulle begynde.

- Så sagde de, at vi kunne komme tilbage 14 dage efter, men da vi gør det, så bliver det aflyst igen, fordi der manglede en eller anden ting.

Begge gange havde David Stray Jørgensen sagt nej til andre småjob:

- Det har ingen konsekvenser for firmaerne, at man bare aflyser, men det har store konsekvenser for os arbejdstagere, som bliver efterladt med røven i vandskorpen. Jeg kan jo ikke finde noget andet med så kort varsel. Det er arbejdsgivernes paradis. Det er 'køb og smid væk' bare med mennesker, siger David Stray Jørgensen.

Har du haft løsarbejde?

Hvis du er løsarbejder og har erfaringer, som du ønsker at dele, må                                                                                                                                                                          du meget gerne kontakte A4 Nu på [email protected] 

 Han har blandt andet fundet arbejde via vikarbureauet Adecco. Her siger kommunikationschef Susan Nørgaard:

- Når man arbejder som vikar, er man i princippet kun ansat én arbejdsdag ad gangen. Man har ingen garanti for, at fordi man blev booket til 14 dage, så er det også 14 dage. Det er den fleksibilitet, der ligger i at bruge en vikar, siger hun.

Susan Nørgaard påpeger, at det er et forhold, der ofte også afspejler de overenskomster, som den pågældende virksomheds egne ansatte er omfattet af, hvis virksomheden er overenskomstdækket.

'Man løber en risiko'

Hvis en ansat vikar oplever, at han ikke får løn for mere end for eksempel de første to dage, selvom der var aftalt 14 dage. er der ikke så meget at gøre:

- Du kan sige, at det er den risiko, man løber. Men hvis det er den måde, man som virksomhed praktiserer det på, så kan man ikke få nogle vikarer. Det er jo frivilligt begge veje, så hvis vikaren siger ”nej tak, der skal jeg ikke hen igen”, så er det ikke en farbar vej for virksomheden heller, siger Susan Nørgaard.

Hun understreger, at vikarer som alle andre er omfattet af reglen om G-dage, så de første to ledighedsdage er betalt.

Reglerne burde være sådan, at firmaet mindst skal udbetale en uges løn, når de aflyser med så kort varsel.
David Stray Jørgensen, løsarbejder.

David Stray Jørgensen - der også har fundet arbejde gennem andre end Adecco - siger, at han ved flere lejligheder ikke har modtaget betalte ledighedsdage. I det hele taget synes han, arbejdsgiverne har det for let i forhold til at hyre løsarbejdere ind:

- Jeg har sådan set ikke noget imod at være løsarbejder og stå og slibe ting af og pakke i kasser, men jeg har noget imod at blive fyret med dags varsel, når man har en aftale om 14 dage. Reglerne burde være sådan, at firmaet mindst skal udbetale en uges løn, når de aflyser med så kort varsel, mener David Stray Jørgensen.

Sværere for arbejdsgivere at ansætte løsarbejdere

En arbejdsgiver kan kun ansætte folk som løsarbejdere, hvis der udtrykkeligt er hjemmel til det i overenskomsten. Det fastslår en ny kendelse i en faglig voldgiftssag.

Sådan en hjemmel til at ansætte løsarbejdere findes i visse overenskomster – det gælder fx på hotel- og restaurationsområdet og for avisbude, som er dækket af fællesoverenskomsten mellem DMA (Danske Medier Arbejdsgiverforening) og 3F.

Men mange overenskomster har IKKE indskrevet vilkår for løsarbejdere – og så kan en arbejdsgiver ikke ansætte folk i korte ansættelser uden fast timetal ifølge den nye kendelse.

Kilde: fho.dk