Arbejdsgivernes topforhandler ved OK20, DI-direktør Lars Sandahl Sørensen, var med til at sikre, at der åbnes for en mere enkel lønadministration for virksomhederne. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ekspert om ny industriaftale: Ingen store lunser til arbejdsgiverne

11. feb, 06:05
På både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden bliver der nikket med tilfredshed til den nye overenskomstaftale for industrien. Men der er ikke ligefrem tale om en gavebod for arbejdsgiverne, fastslår lektor.

Søndag blev Dansk Industri (DI) og CO-industri enige om en treårig fornyelse af Industriens Overenskomster.  

Da aftalen blev præsenteret, var der stor tilfredshed at spore hos Claus Jensen, formand for CO-industri, men også arbejdsgivernes topforhandler, DI-direktør Lars Sandahl Sørensen, var synligt glad for resultatet.

Men spørger man Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, er det imidlertid svært at udpege en enkelt del af den nye overenskomst som en stor sejr for arbejdsgiversiden.

- Der er flere elementer, der er fælles gods, og mindre elementer, der er interessante for arbejdsgiverne, men der er ikke en stor, klar luns, som er arbejdsgivernes, siger hun til A4 Arbejdsliv.

LÆS OGSÅ: Drama til det sidste i OK-forhandlinger: Her er topforhand­lernes reaktioner

Aftalen rummer flere af det Nana Wesley Hansen betegner som 'tryghedselementer', som både lønmodtagererne og arbejdsgiverne har interesse i. Det gælder blandt andet længere øremærket barsel til fædre, mere efteruddannelse og udbetaling af pensionsbidrag efter folkepensionsalderen for lønmodtagere, der fortsætter med at arbejde.

Ifølge Nana Wesley Hansen kommer muligheden for udbetaling af pensionsbidraget indirekte arbejdsgiverne til gode på den måde, at det gør det mere attraktivt for lønmodtagere, der ellers har alderen til at gå på pension, at blive på arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet.

Der er rigtig god økonomi i den her aftale. Men det er ikke sådan, at der er lagt op til eksorbitante lønstigninger, som man kunne se det i en højkonjunkturperiode, inden den finansielle krise
Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker, FAOS

Til trods for at øremærket barsel traditionelt set er et lønmodtagerkrav, har arbejdsgiverne haft stort fokus på det under OK20 og italesat mere ligestilling som en fordel for virksomhederne. Det handler dog også om, at øremærket barsel er noget, som arbejdsgiverne alligevel skulle tage fat på før eller siden, da der fra EU's side er vedtaget et familie- og arbejdslivsdirektiv, der øremærker to måneders orlov til hver af forældrene, påpeger Nana Wesley Hansen.

- Nu har de så fundet en løsning og på den måde taget teten, siger hun.  

Mere enkel administration

I industriens overenskomstaftale kan lønmodtagerne også sole sig i udsigten til en markant stigning på tre procent til fritvalgskontoen, bedre vilkår for langtidssyge medarbejdere, øremærket forældreorlov til faderen, mere frihed til børnefamilier og bedre muligheder for efteruddannelse. 

Arbejdsgiverne derimod har ikke fået de store forkromede ting, fastslår Nana Wesley Hansen. Hvis hun skal pege på en ting, som især er møntet på arbejdsgiverne, er det muligheden for en mere enkel lønadministration.

- Der er flere mindre elementer, der netop handler om forenklinger. Det er sådan noget med at gå fra at udbetale løn en gang om ugen til en gang om måneden, så man ikke skal udbetale løn så ofte. Det er alt sammen noget, der gør det billigere og nemmere for virksomhederne at administrere, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Ny OK-aftale: AMR’er får samme ret til uddannelse som andre tillidsvalgte

Som en del af aftalen er man blevet enige om, at arbejdsgivernes bidrag til fritvalgskontoen hæves fra 4 til 7 procent i løbet af overenskomstperioden. Selvom fritvalgskontoen helt klart er et lønmodtagerkrav, er der også lavet forenklinger af ordningen, så den er gjort nemmere at administrere for arbejdsgiverne, påpeger lektoren.

Samtidig er det aftalt, at parterne skal igangsætte et fælles arbejde for at tydeliggøre værdien af fritvalgskontoen og gøre den enklere at anvende for både medarbejdere og virksomheder.

Fritvalgskontoen betyder, at en del af den ferieberettigede løn sættes ind på en konto, så lønmodtageren selv kan vælge, om pengene skal bruges på løn, mere frihed, pension, nedsat tid for seniorer eller to børneomsorgsdage. Pengene kan fremover også bruges til selvbetalt fravær ved barns lægebesøg og barns anden sygedag.

Uddannelse gavner hele vejen rundt

Mere efteruddannelse er også en central del af forliget. Smede, industriteknikere og kontoransatte, der mister deres job, skal have mulighed for at få op til 85 procent af deres løn i op til fem uger, efter at de er stoppet, hvis de tager en relevant uddannelse fra Industriens Kompetenceudviklingsfond.

Derudover skal den uddannelsesordning, der har været et forsøg siden 2017, gøres permanent. Den betyder, at medarbejdere har ret til at få støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond til uddannelse, der er aftalt med virksomheden. 

LÆS OGSÅ: Flere danskere trækker sig før pensionsalderen: 'Mange hænger i strengen til sidst'

Mens det for lønmodtagerne i høj grad kan give den enkelte større tryghed at vide, at man er jobparat og attraktiv på arbejdsmarkedet, er der også noget at hente for arbejdsgiverne på de aftaleområder, der handler om efteruddannelse, mener Nana Wesley Hansen.

- Det handler om fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og at man kan opkvalificere medarbejdere, så de kan komme videre på arbejdsmarkedet senere hen. Arbejdsgiverne har en interesse i at have en veluddannet arbejdsstyrke med de rigtige kompetencer til rådighed og i det hele taget at have en stor arbejdsstyrke, som man kan trække på, forklarer hun.

Økonomien har været sværest at blive enige om

Det har ikke været muligt for A4 Arbejdsliv at få en kommentar fra DI-direktør Lars Sandahl Sørensen. Ved præsentationen af aftalen i Industriens Hus søndag eftermiddag beskrev DI-direktøren OK20-forhandlingerne som 'hårde og til tider brutale'. 

Men hvor er det så, at det har gjort mest ondt på lønmodtagerne? Hvilke kameler har de måttet sluge for at få en aftale i hus?

Det er der ifølge Nana Wesley Hansen ikke noget klart svar på. Hun peger dog på, at det er på spørgsmålet om, hvordan det står til med dansk økonomi, at parterne har stået længst væk fra hinanden. 

- Arbejdsgivere og lønmodtagere har haft ret forskellige syn på økonomien, og det har været et svært udgangspunkt at forhandle ud fra. Jeg tror, at der har været et pres begge veje i forhold til at finde det rigtige niveau for økonomien i overenskomsten. Der er rigtig god økonomi i den her aftale. Men det er ikke sådan, at der er lagt op til eksorbitante lønstigninger, som man kunne se det i en højkonjunkturperiode, inden den finansielle krise, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fagtop inden OK-forhandlinger: Nu skal arbejdsgiverne levere

Mens lønmodtageren klart har haft fokus på den værditilvækst, der har været de seneste år i dansk økonomi, hvor det er gået rigtig godt, har arbejdsgiverne haft et lidt andet perspektiv, fortæller hun.

- Men der læser jeg de meldinger, der kommer nu, som et udtryk for, at man har valgt at forholde sig til økonomien, som den ser ud lige nu, men med en vis ansvarlighed, siger hun.