Den populære lønkompensationsordning, der har holdt hånden under titusindvis af arbejdspladser, udløber på lørdag (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Lønkompensations-stop: Delejobs skal redde coronaramte virksomheder

27. aug 2020, 07:29
Regeringen og arbejdsmarkedets parter gør nu et sidste forsøg på at lande en opsigtsvækkende jobdelingsordning, der kan redde fyringstruede danskeres jobs, når staten ikke længere betaler deres løn.

Den populære lønkompensationsordning, der har holdt hånden under titusindvis af arbejdspladser, udløber på lørdag.

Det betyder, at mellem 18.000 og 33.000 lønmodtagere, der er omfattet af ordningen, risikerer at miste deres arbejde.

Men i 11. time forsøger man nu at finde en løsning via de planlagte trepartsforhandlinger, som løber frem til fredag aften.

Målet er en løsning, der skal skåne danskerne for potentielle massefyringer, når lønkompensationsordningen udløber. Det erfarer Politiken via en række centrale kilder med kendskab til forhandlingerne.

Lige nu ligner løsningen en ordning, der gør det muligt for de ansatte at skrue ned for arbejdstiden i en periode, dele opgaverne mellem sig og samtidig hæve en særlig stor portion dagpenge i de dage og timer, hvor de må holde fri.

Regeringens økonomiske coronaeksperter anbefalede allerede i maj måned regeringen og arbejdsmarkedets parter at udvikle en ny og mere moderne jobdelingsordning, der kunne afløse den dyre statslige lønkompensation og give Danmark et mere effektivt kriseberedskab i tilfælde af nye dybe samfundskriser.

Men forhandlingerne løb ud i sandet hen over sommeren.

Nu forsøger parterne at få en ordning på plads med en dagpengesats, der er hele 10 til 25 procent højere end den almindelige ydelse, og som derfor kan være attraktiv for de fleste lønmodtagergrupper. 

Den høje dagpengesats i den ny ordning, der nu forhandles, giver flere penge på kontoen. Samtidig kan jobdelingsordningen i sidste ende redde arbejdspladsen og dermed den enkeltes job.

Men hos funktionærerne, der har lange opsigelsesvarsler, som umiddelbart giver en større økonomisk gevinst end en midlertidig jobdeling, er man skeptiske:

I HK Privat, der repræsenterer 55.000 privatansatte funktionærer, er sektorformand Simon Tøgern langtfra overbevist om, at en jobdeling kan være fornuftig for hans medlemmer.

- Jeg vil ikke acceptere, at funktionærernes rettigheder udhules, siger han til Politiken.

Om det lykkes beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at få den nye ordning på plads i 11. time, inden lønkompensationen udløber lørdag, er uvist. Ministeren har ikke ønsket at kommentere sagen overfor Politiken.