- Det giver ro i maven at vide, at selvom jeg skulle blive fyret, så får jeg ikke bøvl med banken, siger Uwe Petersen om årsagen til, at han har tegnet en privat lønforsikring. Foto: Privatfoto

Uwe har forsikret sig mod ledighed: 'Det giver ro i maven'

24. jun, 06:00
Antallet af danskere med kollektiv eller individuel lønforsikring stiger og stiger. Det skyldes frygten for fyring og en økonomisk fremtid udelukkende på dagpenge, fortæller to forsikrede.

I 2009 mærkede den dengang 32-årige Uwe Petersen lokummet brænde under sig. På det tidspunkt var han ansat som sælger i virksomheden Samsoc, hvor han solgte sportsrekvisitter, men samtidig kunne han på nærmeste hold se, at virksomhedens resultater ikke stod mål med ambitionerne.

LÆS OGSÅ: Dagpengedækning skaber frygt: Rekordmange forsikrer sig mod ledighed

Med udsigten til at skulle på dagpenge, hvis han skulle gå hen og blive fyret og dermed gå en tredjedel ned i løn, købte Uwe Petersen en privat lønforsikring gennem sin bank.

- Det er jo et spørgsmål om sikkerhed. Det giver ro i maven at vide, at selvom jeg skulle blive fyret, så får jeg ikke bøvl med banken, siger Uwe Petersen, der i dag arbejder som miljøkonsulent i affaldsbehandlingsvirksomheden Marius Pedersen.

Det var en god beslutning, for tilfældet ville, at Uwe Petersen blev afskediget få måneder efter, at han havde tegnet forsikringen. I dag har han fortsat forsikringen som en del af sit medlemskab af fagforbundet HK.

- Det er rart at vide, at jeg ikke er så presset til at tage det første og bedste job, men i stedet havde fred og ro til at søge et job, der passer til mig, siger Uwe Petersen.

Frygt for fald 

Trangen til økonomisk tryghed er Uwe Petersen langt fra ene om at have reageret på. På trods af at ledigheden før coronakrisen var historisk lav, steg antallet af danskere med en arbejdsløshedsforsikring til nye højder i 2019.

Således viser en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension, at knap 334.000 danskere sidste år var omfattet af en kollektiv eller individuel lønforsikring. Det er en stigning på knap 24.000 personer i forhold til 2018.

Dagpengesatsen, som den er i dag, giver ikke mig den tryghed, som vi alle sammen betaler til
Marianne Borker, advokat

En del af forklaringen på det stigende antal lønforsikrede danskere skal ifølge brancheorganisationen findes i en generel bekymring for, at dagpengene ikke slår til, hvis jobbet forsvinder.

- I de seneste år været der været massivt fokus på, at mange står overfor en solid nedgang i indtægten, hvis de mister jobbet og må gå på dagpenge, siger Karina Ransby, der er underdirektør i Forsikring & Pension. 

 - Der er nok ingen tvivl om, at det har været med til at øge interessen for og i sidste ende sætte skub i salget af lønforsikringer, tilføjer hun.

Et system i ubalance

Frygten for at skulle leve udelukkende af dagpenge, hvis jobbet skulle forsvinde, var også årsagen til, at advokat Marianne Borker valgte at tegne en privat lønforsikring.

Som jurist stod hun i 2006 over for et jobskifte til et advokatkontor, fordi hun skulle have sin advokatbestalling, men hun følte sig langt fra sikker på, at hun ville være i branchen til sine dages ende.

I dag er hun advokat i Serviceforbundet og arbejder med ansættelses- og arbejdsret for forbundets medlemmer.

- Lønforsikring er et køb af tryghed, hvis du bliver ramt af arbejdsløshed. Især hvis du ikke har andre til at forsørge dig, siger Marianne Borker.

I løbet af det seneste årti er antallet af lønmodtagere med en lønforsikring mere end tredoblet. Således var det kun 96.000 danskere, der i 2009 havde valgt at tegne en lønforsikring.

Det er sket samtidig med, at dagpengenes dækningsgrad er faldet. Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet dækningsgraden for tre grupper af lønmodtagere - henholdsvis arbejdere, almindelige lønmodtagere og funktionærer.

For funktionærer er dækningsgraden i løbet af de seneste 10 år i gennemsnit faldet med 5 procentpoint, fra 55 i 2009 til 50 pct. i 2019, viser beregningerne. Det betyder, at en ledig funktionær i dag står til at miste halvdelen af sit rådighedsbeløb i tilfælde af arbejdsløshed.

Faldende dækningsgrad

I løbet af de seneste 25 år er dagpengenes dækningsgrad faldet og faldet. Mens en almindelig lønmodtager i 1994 i gennemsnit fik dækket 71 pct. af sin normale lønindtægt ved ledighed, var dagpengenes andel af den normale løn for en almindelig arbejder i 2019 faldet til 61 pct.

Dækningsgrad for tre lønmodtagergrupper i hhv. 1994, 2009 og 2019: 

1994: 

Arbejdere: 88 pct.     Almindelige lønmodtagere: 71 pct.     Funktionærer: 64 pct.

2009:

Arbejdere: 69 pct.     Almindelige lønmodtagere: 63 pct.     Funktionærer: 56 pct.

2019:

Arbejdere: 67 pct.     Almindelige lønmodtagere: 61 pct.     Funktionærer: 49 pct.

Note: 'Arbejdere' er defineret som timelønnede ansatte. 'Funktionærer' er defineret som funktionærer uden ledelsesansvar. 'Almindelige lønmodtagere' er defineret som gennemsnittet af de to øvrige grupper.

Dækningsgraden er defineret som: Dagpengesats fratrukket skat og faglige kontingenter / Bruttoløn (inkl. tillæg og pension) fratrukket skat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) og faglige kontingenter.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Den lave dækningsgrad rammer især de højtlønnede, der typisk har et større budget. Her rækker dagpengene ikke til at dække udgifterne, mener Marianne Borker.

- Konsekvensen, hvis jeg ikke havde tegnet en lønforsikring, kunne blive, at jeg simpelthen ikke har råd til at betale min husleje. Og det er jo ikke meningen med dagpengesystemet, siger Marianne Borker.

LÆS OGSÅ: Region vil selv stå for ambulancedrift: Utilfredse ambulancereddere tvinges ned i løn

Hun mener, at der i højere grad skal tages højde for de forsikredes indtægt fra før, de bliver ledig.

- Jeg synes ikke, at der er balance i det, sådan som det er skruet sammen i øjeblikket. Dagpengesatsen, som den er i dag, giver ikke mig den tryghed, som vi alle sammen betaler til. Derfor har jeg tegnet en privat lønforsikring, siger Marianne Borker.