Chefredaktør: Forstår topchefer ikke hvor meget de tjener?
[email protected]
Det kører for topcheferne i de danske C25 selskaber.
I denne uge aflagde flere af selskaberne årsrapport med bud om meget store overskud. Tillykke med det!
Så er det sikkert også på sin plads med en ekstra skilling til manden (der er nemlig kun mænd der) i spidsen. Lad os se:
Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk: 54.8 mio. kr. i løn i 2019. I 2016 ved sin udnævnelse fik han bette 10.7 mio. kr. Så det er en stigning på 500 procent på 3 år. Ikke så ringe...
- Jeg tror ikke, jeg forstår, hvor meget jeg tjener, siger Lars Fruergaard Jørgensen til Finans og tilføjer:
- Det er et vanvittigt højt beløb i en dansk sammenhæng.
Når en højt begavet mand som Lars Fruergaard Jørgensen i fuldt alvor kan sige, at han ikke forstår, hvor meget han tjener, så er det ikke svært for andre at sige: For meget!
Nicolai Kampmann
Danske Bank skal have ændret hvidvasken og sat "New Normal". Hertil har man bragt hollandske Chris Vogelzang. Han tiltrådte 1. juni 2019 og har for syv måneders virke inklusive bonus for at tage jobbet opnået et vederlag på 21,8 mio. kr.
Der er et stykke vej op til landsmanden Cees 't Hart. Han står i spidsen for Carlsberg, og det kastede sidste år 49,8 mio. kr. af sig. Forbløffende nok en nedgang på knap 3 mio. kr. ift. 2018, hvor 52.5 mio. kr. blev hevet hjem til husholdningen.
Lad os runde denne buket af toplønninger af med vores vindmølle stolthed Vestas. Her har topchef, Henrik Andersen fået 29 mio. kr. for sine foreløbig fem måneder i vindmøllekoncernen. Henrik Andersen startede 1. august som koncernchef i Vestas.
For knap to år siden skrev jeg om samme tema. Dengang var det "Hard" Kåre Schultz, der i forbindelse med jobbet i det israelske medicinalselskab Teva blev kompenseret med 100 mio. kr. For at skære organisationen voldsomt til, fyre 14.000 medarbejdere og finde besparelser for 19 milliarder kroner.
Det er lønaftaler som ovenstående, der gør det liiiiidt svært for buschauffører, hjemmehjælpere og murere at sige: "Fair nok, jeg holder igen!"
Nicolai Kampmann
Jeg er ikke i tvivl om, at der i en bestyrelses-sammenhæng findes den tilgang, at samtlige mænd er deres gager værd. Skaber de værdi til ejere og aktionærer, er disse lønninger "markedskonforme". Kompetence koster, jo jo!
Men nogle bliver nødt til at fastholde, at det stikker af. Desværre mere og mere år efter år. Jeg under samtlige ledere, der givetvis knokler en del under stort pres og ansvar, en solid løn. Men når en højt begavet mand som Lars Fruergaard Jørgensen i fuldt alvor kan sige, at han ikke forstår, hvor meget han tjener, så er det ikke svært for andre at sige: For meget!
Det er muligt at give pengene væk. Det er muligt at sige til ejerne, at de skal reinvestere pengene i virksomheden, i forskning, i CSR eller hvad end det kan være. Eller følge Djaffar Shalchis opfordring og opfordre til at blive hårdere beskattet.
Det er lønaftaler som ovenstående, der gør det liiiiidt svært for buschauffører, hjemmehjælpere og murere at sige: "Fair nok, jeg holder igen!"
Der er brug for selvransagelse på højeste niveau.