- De fleste må tænke i nye feriebaner, efter at coronakrisen har forandret verden. Men uanset hvad, så HAR vi vores ferie! Og vi har stadig mere tid til at få ladet batterierne op, end man turde drømme om for hundrede år siden, siger Lizette Risgaard, formand for FH.

Lizette Risgaard: Ferien er ikke kommet af sig selv

3. jul, 06:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

FOR DE FLESTE AF OS bliver sommerferien anderledes i år. Det meste af udlandet er lukket ferieland. Men uanset om vi finder nye måder at holde ferie på i Danmark, eller drister os til Tyskland, Norge eller Island – så har vi stadig langt mere tid til at få ladet batterierne op, end man turde drømme om for hundrede år siden.

LÆS OGSÅ: Besked til 25.000 ansatte: Rejse kan koste dig jobbet

I år bliver sommerferien helt anderledes, end de fleste havde regnet med. Med en verden, der er lukket pga. coronapandemien, skal vi holde ferie i Danmark som aldrig før. Vi skal besøge hjemlige seværdigheder og naturperler for måske første gang.

Og vi skal finde nye fællesskaber ude i sommerlandet. De festivaller, byfester, koncerter og andre fællesskaber, der plejer at være en fast del af sommerkalenderen - og hvor vi mødes på kryds og tværs af fag og forskelligheder - de vil ikke være der i år.

Vores ret til ferie er resultatet af, at vi står sammen og har stået sammen skulder ved skulder i fagbevægelsen i mere end hundrede år
Lizette Risgaard, formand for FH

Nogle vil driste sig helt til Tyskland, Norge eller Island. Men uanset om ferien i år går til Ribe, Reersø, Rhinlandet eller Reykjavik – så har vi udsigt til mange ugers frihed, hvor vi kan få koblet helt af fra hverdagen.

Med seks ugers ferie har vi faktisk langt mere tid til at få ladet batterierne op, end man turde drømme om for hundrede år siden. Dengang foreslog fagbevægelsen som noget nyt og uhørt, at arbejderne skulle have lønnet ferie. Modstanden var stor: Lønnet ferie ville være farligt for både beskæftigelsen og konkurrenceevnen, mente arbejdsgiverne. Først i 1936 fik flertallet af arbejderne, som var organiseret i en fagforening, forhandlet sig frem til en uges lønnet ferie. Én uge om året!

NU SIKRER FERIELOVEN OS fem ugers ferie. Mange har endda seks uger. For de fleste overenskomster, der er indgået af forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation, sikrer en ekstra uges ferie, så man har i alt seks ugers ferie om året.

LÆS OGSÅ: Ugens dilemma: Din ferie gik ad helvede til, men fortæller du din kollega sandheden?

Seks uger til at få udforsket Strynø, Susåen, Sjællands Odde eller Skagen. Til at slippe de grønne fingre løs i haven, hoppe i bølgerne, blive længe oppe med de lyse sommernætter, ro i kano, spise jordbær med ungerne eller læse den roman, der har ligget på natbordet i evigheder.

Og når du har en stille stund i hængekøjen, så kan du sende dine kolleger og dig selv en tak. For vores ferie er ikke noget, vi har fået foræret. Det er noget, vi har kæmpet for.

Vores ret til ferie er resultatet af, at vi står sammen og har stået sammen skulder ved skulder i fagbevægelsen i mere end hundrede år.

LÆS OGSÅ: Glem udenlandsrejsen: Sådan får du en god sommerferie i Danmark

Vi har fået overenskomster, der sikrer, at vi kan være rige, lige og trygge.

Rige, fordi vi får en løn, vi kan leve af – også når vi er på ferie eller bliver syge.

Lige, fordi både mænd og kvinder kan tage barsel og have en karriere.

Trygge, fordi vi kan efteruddanne os, så vi er klar til fremtidens arbejdsmarked.

God ferie!