Livsfarlig luksus historien om dAngleterre

26. apr 2013, 05:00
Hotel dAngleterre genåbner efter to år som byggeplads. Men det har langt fra været ufarligt at forvandle det gamle hotel til Københavns mest luksuriøse bygning. I januar kostede det en 32årig familiefar livet. Læs hele historien.

“Hvis væggene kunne tale, ville de fortælle om eventyr. Om lidenskabelig kærlighed, hemmelighedsfulde selskaber og kompromisløs storhed.”

Sådan lyder beskrivelsen af det 218 år gamle københavnerhotel, d’Angleterre på Facebook forud for åbningen den 1. maj.

Men hvis de nypudsede vægge kunne tale, ville de også fortælle om en af Danmarks farligste arbejdspladser.

300-400 håndværkere, nedrivere og byggefolk har arbejdet på luksushotellet gennem snart to år. Flere beskriver renoveringen som en arbejdsmiljømæssig katastrofe. En katastrofe, som kulminerer en råkold tirsdag i januar, da en 32-årig familiefar fra Falster styrter i døden fra hotellets top.

I spidsen for hotellets storstilede make-over står Pihl & Søn. Danmarks største privatejede entreprenørfirma, som også har prestigeprojekter som Operaen, Søfartsmuseet i Helsingør og indkøbsgiganten Fields på CV’et.

Vil du hellere læse den på iPad eller tablet? Download historien som single her.

Fortiden spøger

Det er en stolt underdirektør, der i juli 2011 præsenterer et af landets største og dyreste renoveringsprojekter for offentligheden.

“Det er et privilegium at være med til at renovere et af Skandinaviens ældste og fornemmeste hoteller; og med den lange historie og de mange ombygninger bliver det spændende at komme ind bag facaden og konstatere, hvad tidligere generationers håndværkere og tidens tand har efterladt til os,” siger underdirektør Bo Svendsen i en pressemeddelelse.

Men tidens tand har gnavet hårdt i den ekstravagante gamle dame på Kongens Nytorv, som har huset prominente gæster som H.C. Andersen, Michael Jackson og Dalai Lama.

Gennem mere end to århundreder er der bygget om, bygget til, malet og tapseret lag-på-lag. Totalrenovering af d’Angleterre bliver en besværlig og bekostelig affære.

Juni 2011: De islandske milliarder

Det er finanskrisens voldsomme hærgen på Island, som danner afsæt for totalrenoveringen af Danmarks mest berømte hotel.

I 2007 har et hold investeringslystne og pengestærke islændinge, Nordic Partners, købt d’Angleterre. Sælgeren er den tidligere jagerpilot og luftkaptajn Henning Remmen, som siden 1970’erne har opbygget et hotelimperium i Danmark.

Men på toppen af finanskrisen går de islandske ejere konkurs med et brag. Hotelkongen Henning Remmen står klar i kulissen og køber sit gamle hotel tilbage til spotpris i 2011.

Hotelkongen Henning Remmen foran kronen i det hotelimperium, den tidligere jagerpilot har opbygget siden 1970’erne. Efter ægtemandens død er Else Marie Remmen i dag formand for Remmen Fonden, som ejer d’Angleterre. (FOTO: Remmen Fonden)

Remmen Fonden kaster overskuddet fra det kuldsejlede islandske hoteleventyr ind i renoveringen, der angiveligt løber op i en halv milliard kroner.

Men renoveringen af d'Angleterre kommer ikke just glidende fra start. Et vaklende fundament og store mængder sundheds- og miljøskadeligt bly i væggene spænder ben for den planlagt genåbning af d’Angleterre i sommeren 2012.

Henning Remmen dør i november 2012, og når aldrig at se kronjuvelen i hans hotelimperium stå færdig.

Maj 2012: Månedens sikreste byggeplads

På byggepladsen på Kongens Nytorv er det noget ganske andet end hotelkonger og Islands finanskrise, man bekymrer sig om.

I skurvognsbyen, der har rejst sig omkring det afpillede skelet af et hotel, samles håndværkerne hovedrystende foran opslagstavlen. De stirrer målløst på en plakat, der udnævner d’Angleterre som “Månedens sikreste byggeplads”.

“Der er god orden på pladsen, på trods af trange pladsforhold, gode arbejdsområder og tydeligt afmærkede adgangsveje. Arbejdet virker godt planlagt med stor opmærksomhed på de praktiske arbejdsmiljøforhold. Flot arbejde,” annoncerer plakaten, som pryder skurvogne og kontorer på alle Pihl & Søns byggepladser i maj.

Ronnie Olsen har arbejdet på d’Angleterre i snart tre måneder og har svært ved at genkende den gode orden og de praktiske arbejdsmiljøforhold.

“Vi gik i støv og byggerod. Der blev overhovedet ikke gjort noget for at begrænse det. Og det myldrede med folk fra forskellige lande, som ikke forstod hinanden, så alle gik konstant i vejen for hinanden,” fortæller den 23-årige murer fra Frederiksværk.

Arbejdstilsynet deler heller ikke hovedentreprenørens optimistiske holdning til arbejdsmiljøet.

Et kontrolbesøg på d’Angleterre udløser det første af i alt fem strakspåbud. Myndighedens skarpeste reaktion, som betyder, at arbejdet udgør en akut fare og skal standses øjeblikkeligt.

D’Angleterre er en myretue af underentreprenører. Op imod 30 forskellige firmaer har i perioder arbejdet på hotellet på samme tid (FOTO: Søren Elkrog Friis)

Denne mandag i maj støder Arbejdstilsynets kontrollanter på en byggearbejder på femte sal, som balancerer på en fem centimeter bred stålprofil, mens han monterer brandgips. Træder han ved siden af, er der kun en tynd gipsplade til at beskytte ham mod et styrt på over tre meter.

Arbejdstilsynet finder det samtidig nødvendigt at vejlede om stilladssikkerhed, adgangsveje, bly og asbestarbejde samt orden og ryddelighed.

Juni 2012: Danmarkshistoriens største skatterazzia

Den 6. juni 2012 udbryder der panik på d’Angleterre.

En aktionsstyrke på 86 mand sammensat af Politi, Skat, Arbejdstilsynet og udlændingemyndighederne slår ring om hotellet for at gennemføre det, der senere kaldes Danmarkshistoriens største skatterazzia.

Den unge skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) er træt af at blive beskyldt for aldrig at have haft et rigtigt arbejde. Den 6. juni snører han selv sikkerhedsskoene og leder aktionen mod d’Angleterre. (FOTO: Polfoto/Thomas Sjørup)

To personer forsøger omgående at stikke af via et stillads på taget, men standses af politiet. Ni andre tager flugten over et plankeværk, men overraskes af civilklædte betjente på den anden side. En anden nægter at oplyse navn og arbejdsgiver - Politiet konstaterer senere, at han er italiensk asylansøger.

Byggearbejder skjuler sig i skakt

Over hele byggepladsen støder Skat på folk, som forsøger at skjule sig.

“Under vores eftersøgning af bygningen kommer vi til et mørkt rum. For enden af rummet er der en lille låge i væggen. Med en lygte i hånden og spænding i kroppen går jeg hen og åbner lågen. Der, i den bælgravende mørke skakt, som er omtrent én gange én meter i omkreds, og tre-fire meter dyb, står der en mand af anden etnisk herkomst,” fortæller en ung kvindelige medarbejder fra Skat.

Skat registrerer 132 personer fra 28 forskellige virksomheder. To virksomheder har ansatte, som arbejder sort, og 12 personer modtager kontanthjælp samtidig med, at de arbejder på pladsen.

Men Skat er ikke den eneste myndighed, som får noget ud af besøget.

Over hjørnet af Kgs. Nytorv og Hovedvagtsgade hænger en container i tredje sals højde. En kran er ved at hejse containeren op. Men der er ikke fastgjort styreliner på den tonstunge container, som under ophejsningen hænger fast i et stillads, hvor byggefolk går og arbejder.

Containeren hiver sig fri af stilladset med et skurrende brag, der får det til at gippe i Magasin-poserne, som passerer forbi nede på gaden.

Arbejdstilsynet vurderer, at den dinglende container kunne have revet stilladset ned, og kvitterer med endnu et strakspåbud.

Containeren tilhører nedrivningsfirmaet J. Jensen, som forklarer, at byggepladsens formand fra Pihl & Søn har instrueret firmaet i, at arbejdet skal udføres på denne måde.

Arbejdstilsynet må igen løfte pegefingeren over arbejdet med bly. Derudover må den tilsynsførende myndighed påpege, at gulvet mellem etagerne er fjernet flere steder.

Pihls sikkerhedskoordinator Steen Ottesen instrueres i, at hullerne skal spærres forsvarligt af for at undgå faldulykker.

13. juni 2012: Dødsfælde skjult under støvet plast

En uge efter, at Arbejdstilsynet har advaret mod faren for at styrte gennem etagerne, får en udenlandsk nedrivningsarbejder fra firmaet Thors Hammer Totalservice sig en voldsom overraskelse.

Under et stykke støvet plast gemmer sig et hul på 50 gange 30 centimeter. Under hullet er der 20 meters frit fald.

Til nedriverens held når han at stemme imod med armene, og falder kun gennem hullet til brystet.

Murersvendenes arbejdsmiljørepræsentant Christian Nielsen er blandt de første, der kommer ilende til. Først vil den chokerede nedriver slet ikke anmelde ulykken, men de andre byggefolk får ham overbevist om, at det er nødvendigt i forhold til eventuel erstatning.

Nedriveren slipper uden alvorlige skader, men er først tilbage på pladsen to uger efter ulykken. Over for Arbejdstilsynet oplyser Thors Hammer Totalservice, at der oprindeligt var lagt plader over hullet, men at nogen har fjernet dem.

26. juni 2012: Bly i blodet

Det er ikke bare skjulte huller, som udgør en risiko for håndværkerne på d'Angleterre.

For hver blyholdig væg, der rives ned, er en ny dukket op - og det gamle hotel hvirvler nu med sundhedsskadelige støv.

Efter knap fire måneders arbejde på hotellet konkluderer Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, at den 23-årige murer Ronnie Olsen er forgiftet med bly i blodet.

Det finder han kun ud af, fordi Pihls egne murere gennem længere tid har insisteret på at få taget blodprøver.

Murerne er utrygge over, at den lovpligtige udsugning ikke slår til, og at de aldrig har fået taget den blodprøve, som arbejdsmiljøloven kræver, før arbejdet i de blyforurenede lokaler gik i gang.

Normalt burde indholdet af bly i blodet ikke overstige 0,53 mikromol per liter. Ronnie Olsens prøve viser 0,79 mikromol per liter. (FOTO: Privat)

Ronnie Olsen er heldig, at det blev opdaget, før det blev værre. Bly optages i kroppen gennem mund og næse, og kan medføre alvorlige skader på helbredet - for eksempel hjerneskade, kolik, blodmangel og manglende forplantningsevne.

Ronnie Olsen vender straks tilbage til arbejdet på d’Angleterre, og informerer  byggeleder og sikkerhedskoordinator fra Pihl & Søn om blyforgiftningen.

“Jeg spørger, hvordan jeg skal forholde mig til problemet. Men jeg får aldrig noget svar,” siger Ronnie Olsen.

“Så bliver man sgu lidt bekymret, den slags skal der da være styr på hos sådan et kæmpe firma som Pihl,” siger han.

"Så tag dog en støvmaske på"

I mellemtiden har murerne på pladsen taget sagen i egen hånd, og er begyndt at støvsuge og vande gulvene, så blystøvet ikke længere hvirvler rundt i lokalerne.

Ronnie Olsen slår sig til tåls med, at den mest beskidte del af arbejdet på d’Angleterre er ved at være overstået.

“Set i bakspejlet var det måske lidt risikabelt, men det er jo ikke fordi, arbejdet i branchen hænger på træerne for tiden, så man brokker sig jo ikke,” siger han.

På byggepladsen løber rygterne om en meget værre blyforgiftning hos en udenlandsk nedrivningsarbejder, der på grund af et ulovligt ansættelsesforhold ikke tør søge læge.

Det er nedrivningsfirmaerne J. Jensen og Brandis, som står for blysaneringen på d’Angleterre. Ifølge begge firmaer får alle deres nedrivere taget blodprøver undervejs i overenstemmelse med reglerne - og ingen har haft for meget bly i blodet.

Kim Østergaard, der er salgs- og marketingschef i J.Jensen, forstår dog godt bekymringen fra pladsens øvrige håndværkere, men tilskriver samtidig problemet murernes egen stædighed.

“Jeg kan sagtens se det fra murernes side, for de bliver jo nærmest jaget ind i de her rum, før støvet har lagt sig. Selvfølgelig er det ikke særlig hensigtsmæssigt, men jeg tror, det har noget at gøre med, at murerne stiller sig på bagbenene, i stedet for bare at tage en støvmaske på - værre var det altså heller ikke,” siger han.

September 2012: Kritik drukner i referater

Hver uge diskuteres sikkerheden på d’Angleterre på møder i sikkerhedsudvalget, hvor både sikkerhedskoordinatoren, byggepladsens ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter fra de forskellige faggrupper er til stede.

Arbejdsmiljørepræsentant Christian Nielsen taler for døve øren og beslutter at skabe et papirspor over det farlige arbejdsmiljø på d’Angleterre. (FOTO: Søren Elkrog Friis)

Over sommeren 2012 har især murernes arbejdsmiljørepræsentant Christian Nielsen råbt højt om, at sikkerheden på pladsen ikke er i orden.

Men kritikken forstummer i mødereferaterne. I starten af september er Christian Nielsen træt af at se sine advarsler fordufte. Han beslutter at dokumentere utilfredsheden med arbejdsmiljøet på d’Angleterre.

Sikkerhedskoordinator Steen Ottesen får stukket en påtaleseddel i hånden, som opremser problemerne. Modvilligt kvitterer han for modtagelsen.

"For papiret, ikke for indholdet," mumler han.

Men der går ikke mange dage, før Pihl & Søn selv konstaterer, at den er helt gal med sikkerheden.

”Det var lidt af en oplevelse,” skriver arbejdsmiljøkonsulent Connie Roesgaard et internt notat efter en gennemgang af byggepladsen.

”Det generelle billede er, at alle entrepriser lader en hel del tilbage at ønske, når det gælder oprydning, renholdelse og sikkerhedsarbejde,” fortsætter hun.

(FOTO: Søren Elkrog Friis)

Flere af arbejdsmiljøkonsulentens kritikpunkter er det samme, som Christian Nielsen har nævnt i sin påtale.

"Arbejdsmiljørepræsentanter skal sikres den nødvendige tid til det reelle sikkerhedsarbejde," formaner hun byggepladsens ledelse.

Connie Roesgaard advarer om, at der på pladsen forekommer “forkert brug af faldsikring og manglende brug af faldsikring”.

Hun konstaterer, at byggefolk på stilladser eller i andre udsatte arbejdssituationer ikke anvender den faldsikring, som skal forhindre nedstyrtningsulykker.

Samme forglemmelse skal fire måneder senere koste en 32-årig stilladsarbejder livet.

20. september 2012: Sabotage rammer d’Angleterre

En overskyet torsdag i september får luksushotellet på Kongens Nytorv uventet besøg. Kort efter middag trænger cirka 20 personer ind på byggepladsen og saboterer kablet på den tårnkran, som løfter byggematerialer rundt på hotellet.

En del af sabotørerne er delvist maskeret med hættetrøjer, men støvede arbejdsbukser afslører, at mange kommer lige fra arbejde på andre københavnske byggepladser.

De er væk i løbet af få minutter, og efterlader sig udover den defekte kran kun spor i form af klistermærker med teksten “Pihl - glæden ved at snyde”.

(FOTO: Søren Elkrog Friis)

Aktionen er udført af et uformelt netværk, der kalder sig ‘De utilfredse bygningsarbejdere’. Gruppen mener, at Pihl og Søn undergraver den danske byggebranche, og anklager storentreprenøren for at bruge østeuropæiske underentreprenører, der snyder med lønninger, ikke overholder danske overenskomster, skjuler arbejdsulykker og fyrer medarbejdere, som er med i en fagforening.

"Det er et signal til Pihl & Søn om, at vi ikke vil finde os i mere - og at de kan forvente mere obstruktion af deres arbejde i den kommende tid," udtaler en anonym talsmand efter sabotageaktionen i flere medier.

Samtidig med aktionen i København rammes prestige-byggeriet Navitas på Aarhus havn, hvor Pihl & Søn også er hovedentreprenør, af en ulovlig blokade.

I forbundshuset hos 3F i Kampmannsgade nikkes der til kritikken, men metoderne får ikke ros med på vejen.

"Hærværk og ulovlige blokader er simpelthen en forkert måde at føre faglig kamp på. Man opnår ingen resultater, udover at man taber respekt. Vi går ind for at forfølge social dumping med lovlige midler,” siger formand for byggegruppen i 3F Peter Hougård Nielsen.

På Christiansborg må Pihl & Søn også se langt efter sympati efter hærværksaktionen.

Arbejdsmarkedsordførere fra flere sider af Folketingssalen erklærer sig enige i aktivisternes kritik.

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti mener oven i købet, at 3F selv burde finde fanerne frem og sætte Pihl & Søn skakmat på d'Angleterre.

"Jeg forstår ikke, hvorfor fagbevægelsen ikke laver blokade mod virksomheden. Hvis de gjorde det, ville jeg ikke røre en finger for at forsvare sådan en bygherre," siger han.

Oktober 2012: “Dem i det røde skur skal væk”

I starten af oktober får arbejdsmiljørepræsentant Christian Nielsen, tillidsmand Christian Sørensen og 17 andre murere på pladsen besked på, at der ikke er mere arbejde til dem på d’Angleterre.

Håndværkerne på pladsen er ikke i tvivl om, at fyringen handler om, at “dem i det røde skur skal væk”. Flere af de fyrede får nemlig besked på, at de kan ringe igen om 14 dage - så er der nok noget at rive i igen.

“Ingen på pladsen var i tvivl om, at det handlede om at lægge låg på kritik af sikkerheden. De gik nok lidt i panik, da vi af egen kraft begyndte at skabe dokumentation for, at sikkerheden ikke var i orden,” siger Christian Sørensen.

3F oplever det som en målrettet udrensning, som har til hensigt at lukke munden på de skarpeste kritikere af arbejdsmiljøet.

Fagforbundets egne opgørelser over medlemmernes ansættelsesforhold viser, at ni ud af de 19 fyrede får job igen på d’Angleterre kort tid efter, mens seks andre murere bliver rykket til d’Angleterre fra andre Pihl-byggepladser.

Pihl & Søn betegner fyringen som en “procedurefejl”, som sker på grund af fejlagtig vejleding fra brancheorganisationen Dansk Byggeri.

Ingen var i tvivl om, at fyringen fra d’Angleterre handlede om at lukke ned for kritik af det farlige arbejdsmiljø, mener tidligere tillidsmand Christian Sørensen. (FOTO: Søren Elkrog Friis)

Underdirektør Bo Svendsen fra Pihl & Søn fastholder, at fyringen er led i en generel ‘nedmanding’.

“Pihl kan ikke anerkende, at der er tale om en uberettiget fyring. Faktum er, at de pågældende medarbejdere blev opsagt i forbindelse med, at murerarbejdet for den del af byggeriet, vi var i gang med, stod overfor sin færdiggørelse,” siger han.

Dagen efter fyringen indgiver arbejdsmiljørepræsentanter fra fem andre faggrupper en fælles klage til byggepladsens ledelse, hvor Pihl & Søn kritiseres for at negligere problemer og ignorere advarsler om farligt arbejdsmiljø på møder i sikkerhedsudvalget.

Pihl & Søn indgår forlig med 3F, der tilkender 75.000 kroner i erstatning for uberettiget fyring til Christian Nielsen og Christian Sørensen.

November 2012: Dødsdans over Palmehaven

I 2008 væltede 18 tagspær som dominobrikker på en sjællandsk landejendom. Den sidste brik var tømreren David Kokko Holst, som bliver mast ned mellem gulvbrædderne og spiddet flere steder på overkroppen.

Fire år efter gør ryggen stadig ondt. Oplevelsen sidder stadig dybt begravet i ham, mens han arbejder på toppen af d’Angleterre en dag i november. Som altid scanner David Kokko Holst omgivelserne for situationer, der kan ende galt.

Over ham går to stilladsarbejdere og bakser med et tagdække, der skal skærme hotellets indre gård mod sne og regn over vinteren.

David Kokko Holst har tit set stilladsarbejdere på byggepladsen arbejde uden faldsikring - faktisk er det mere reglen end undtagelsen.

“Det anses vist for lidt ‘tøset’ i deres fag. Der er jo meget mandehørm i branchen i det hele taget, men stilladsarbejdere er sådan lidt en kategori for sig selv,” siger han.

(FOTO: Søren Elkrog Friis)

Men han spærrer alligevel øjnene op, da han ser de to stilladsfolk gå frem og tilbage på en afsats, der er omtrent en halv meter bred, uden skyggen af sikkerhed, hvis fodfæstet smutter.

De befinder sig knap ti meter over ‘Palmehaven’ på d’Angleterre, kun et par meter under, hvor en kollega senere styrter ned og slår sig ihjel.

David griber straks fat i sikkerhedskoordinatoren fra Pihl & Søn og fortæller om stilladsarbejdernes risikofyldte adfærd.

I den følgende tid oplever han flere gange stilladsarbejdere uden faldsikring på tagdækningen.

Januar 2013: “Han styrtede”

Efter en stille vinter på d’Angleterre, venter en dramatisk start på 2013.

Den overdækning, der har gjort det muligt at arbejde tørskoet i hotellets indre gård gennem vinteren, skal fjernes.

Overdækningen er konstrueret som et stort metalstel med bølgeformede plastplader - såkaldte ‘trapez-plader’ på toppen, der via et skinnesystem kan trilles ud på det flade tag.

Men i mellemtiden har nyopførte ventilationshuse og rørføring spærret den plads, hvor hele stellet efter planen skulle skilles ad.

Tagdækningen skulle være pillet ned for længe siden, så det besluttes i stedet at afmontere tagpladerne manuelt og derefter løfte det tunge metalstel væk med kran.

(FOTO: Søren Elkrog Friis)

Normalt skal stilladsarbejdere klikke sig fast med en karabinhage - en såkaldt faldsikring, hvis de færdes i højden uden rækværk. Men tagdækningen er det højeste sted på hotellet, så her er der ikke noget at klikke sig fast i.

Stilladsfirmaet Eriksson Stilladser udtænker en alternativ faldsikring, som betyder, at stilladsarbejderne skal kobles op på en line forbundet til byggepladsens store tårnkran, mens de opholder sig på tagdækket. På den måde falder de højst et par meter, hvis uheldet er ude.

”Det er fan’me ikke i orden, det der”

Tirsdag den 22. januar går arbejdet i gang.

Hvad der præcist sker denne dag, er stadig ved at blive opklaret. Følgende beretning er rekonstrueret på baggrund af interview med tre håndværkere, der opholdt sig på toppen af d’Angleterre den dag, ejeren af stilladsfirmaet, samt Arbejdstilsynets rapport over hændelsen.

På etagen nedenunder har tømreren David Kokko Holst arbejdet fra morgenstunden. Skråt op gennem vinduet har han frit udsyn til tagdækket.

Midt på formiddagen bemærker han to stilladsarbejdere, der går rundt oppe på tagdækket og fejer sne ned. Ifølge David Kokko Holst bruger ingen af de to stilladsfolk nogen form for faldsikring.

Tagdækkeren Holger Wulff, der går tæt op ad de to stilladsfolk og lægger tagpap, skæver også bekymret.

“Der er hverken faldsikring eller kran, mens de arbejder,” fortæller han.

Men arbejdet skrider frem, og før frokost er tagdækket fejet fri for sne, og den første sektion af tagdækket er pillet ned. På det flade tag ved siden af tagdækket har stilladsarbejderne allerede stablet cirka 15 trapez-plader i to bunker.

Efter frokost i skurvognen vender Holger Wulff tilbage til sin brænder.

Den ældste af de to stilladsfolk går nu rundt på tagdækket lige ud for Holger Wulff. Stadig uden nogen form for faldsikring.

“Hej stilladsmand, det er fan’me ikke i orden det der,” råber tagdækkeren.

Stilladsmanden vender sig om og kigger på Holger.

“Det er sgu mere farligt at sidde der, hvor du gør,” svarer han.

Den anden stilladsmand siger ikke noget. Han er den yngste og mindst erfarne af de to.

“Men jeg fanger hans øjne, og jeg kan se, at han godt ved, at den er gal,” fortæller Holger Wulff, der har 25 års erfaring som tagdækker.

Han trækker på skulderen og vender tilbage til sin brænder. Han er et voksent menneske og en erfaren stilladsmand, som nok ved, hvad han laver, tænker tagdækkeren.

“Set i bakspejlet skulle jeg selvfølgelig have løbet ned og sladret til nogen, der kunne få sat en stopper for det, han have gang i,” siger han.

Ved at blive kvalt i blod

Få minutter efter ordvekslingen lyder et råb og et brag. Holger Wulff slukker for den hvæsende gasbrænder, og kigger i retning af tagdækket.

Den unge stilladsmand stirrer lamslået på et hul i tagdækket.

“Han styrtede,” får han fremstammet.

Under dem i Palmehaven ligger stilladsmanden i en forvredet stilling. Han rører sig ikke. Holger Wulff klatrer hurtigt ned af stilladset, der løber langs indermurene i gården på d’Angleterre.

Stilladsarbejderen bløder ud af øjne, næse og mund, og trækker ikke vejret.

Holger Wulff stikker to fingre i munden på manden og fjerner en klump blod, der allerede er begyndt at koagulere. Der lyder et langtrukkent hvæs, da den bevidstløse stilladsarbejder genvinder åndedrættet.

(FOTO: BJMF)

Han er landet på siden af den glaspyramide, der udgør hjertet af d’Angleterre. Spånpladerne, der er sat op for at beskytte glasset under renoveringen, har revner og aftryk efter den tunge stilladsarbejder.

Holger Wulff famler i hukommelsen efter førstehjælpsrutinerne fra tiden i Søværnet og Forsvaret, og lægger manden i aflåst sideleje.

“Kom nu for satan, der her skal du sgu nok overleve. Hold ud mand,” mumler han til den bevidstløse skikkelse.

I mellemtiden er tømrernes arbejdsmiljørepræsentant Jacob Johnsen kommet ilende til. Han griber mobilen og ringer 112.

Klokken 12.56 løber anmeldelsen ind hos alarmcentralen, og få minutter senere har en ambulance med hylende sirener skubbet sig vej gennem middagstrafikken og standser foran d’Angleterre.

I bevidstløs tilstand køres den 32-årige ægtemand og far til to små børn til Rigshospitalets Traumecenter. Her erklæres han død klokken 14.10.

Arbejdstilsynet dukker op på byggepladsen kort efter ulykken.

De finder ingen faldsikring og kan heller ikke få et eksemplar fremvist, som tilhører Eriksson Stilladser.

Skulle hente sin kost

Samtidig på motorvejen sidder firmaets ejer Jack Eriksson i kø. Han har lige modtaget beskeden om ulykken. Tankerne kredser om den besked, han er nødt til at overbringe en mor til to på Falster om, at hendes mand aldrig mere kommer hjem fra arbejde.

Da Arbejdstilsynet ringer for at forhøre sig om den manglende faldsikring, svarer han distræt, at den selvfølgelig er der et eller andet sted.

Jack Eriksson forklarer senere, at man efter ulykken finder den dræbte medarbejders faldsele hængende i firmaets bil, der holder parkeret på Kongens Nytorv. Her har han angiveligt glemt den efter frokost.

“Han skulle aldrig have opholdt sig på det tagdæk uden sikring. Han var en af vores dygtigste medarbejdere, som altid prioriterede sikkerhed højest. Hvorfor han gjorde det, er en gåde,” siger Jack Eriksson.

Den dræbte stilladsarbejder har efterladt sin faldsikring i bilen efter frokost, forklarer ejeren af stilladsfirmaet. (FOTO: Søren Elkrog Friis)

Jack Eriksson afviser, at begge stilladsarbejdere har opholdt sig på tagdækket uden faldsikring om formiddagen.

“Arbejdet var egentlig afsluttet, da der ikke var mere sne på tagdækket. Min bedste forklaring er, at han har glemt sin kost på taget, og så lige er hoppet op for at hente den, selv om han ikke havde faldsikring på,” siger Jack Eriksson.

Arbejdstilsynet hæfter sig også ved den montagevejleding over tagdækket og de tilhørende trapezplader, som stilladsfirmaet er i besiddelse af. Heraf fremgår det, at pladerne bliver ‘sprøde’ i frostvejr, og at deres bæreevne reduceres med 40 procent.

Arbejdet på toppen af d’Angleterre den 22. januar var ikke "planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt," lyder det fra Arbejdstilsynet.

Selv hvis stilladsarbejderne havde fulgt den aftalte procedure og været bundet fast til tårnkranen, udgjorde arbejdet en alvorlig risiko, vurderer Arbejdstilsynet.

Eriksson Stilladser har klaget over afgørelsen. Med mindre stilladsfirmaet får medhold i klagen, overdrages sagen til Politiet. Her vil den forventeligt udløse en bøde til Eriksson Stilladser i størrelsesordenen 50-100.000 kroner.

Som hovedentreprenør kan Pihl & Søn ikke drages til ansvar for brud på Arbejdsmiljøloven hos underentreprenører.


Familiefaderen fra Falster blev mindet foran d’Angleterre i ugerne efter. (FOTO: Keld Navntoft, Scanpix)

Dagen efter ulykken udgiver Pihl & Søn en pressemeddelelse.

“Det er med stor sorg, at vi må meddele, at en stilladsarbejder fra en af vore underentreprenører den 22. januar 2013 afgik ved døden som følge af sine kvæstelser efter fald fra et stillads på vores byggeplads Hotel d’Angleterre. ... Afdøde efterlader sig hustru og to mindre børn til hvem vore tanker går,” skriver entreprenørfirmaet.

Marts 2013: Ups, vi gjorde det igen

Udsigten til et par fridage med sild og snaps gør Stefan Nielsen i strålende humør, da han møder ind på d'Angleterre onsdag før påske. Men i stedet for et påskeæg finder han en fyreseddel i skurvognen.

Den 30-årige tømrer fra Allerød undrer sig. Der går masser af tømrere på pladsen, så som arbejdsmiljørepræsentant er han beskyttet mod fyring, så længe der er arbejde nok.

"Jeg er paf. Det er en kanon fodfejl fra Pihls side. Især når man tænker på, at de lige har betalt erstatning for uberettiget fyring af murernes tillidsfolk," siger han med henvisning til sagen om fyringen af Christian Nielsen og Christian Sørensen.

Først vil byggelederen ikke høre tale om at trække fyringen tilbage. Selv om Stefan Nielsen har været arbejdsmiljørepræsentant for tømrerne siden oktober, mener byggelederen, at han kun er suppleant, og derfor sagtens kan fyres.

(FOTO: Søren Elkrog Friis)

Først efter påske ringer telefonen. Byggelederen oplyser, at der er sket en beklagelig fejl, og at Stefan naturligvis ikke bliver fyret.

Det første, der falder ham ind, er den seneste tids opfordringer fra ledelsen om ikke at lufte beskidt vasketøj offentligt.

"Vi har flere gange fået af vide, at vi som medarbejdere i højere grad bør bidrage til positive historier om Pihl. Og her ser de selvfølgelig en risiko for, at de får det stik modsatte," siger han.

Stefan Nielsen har arbejdet for Pihl i fire-fem år, og har haft flere tillidsposter undervejs. Næsten-fyringen slår hovedet på sømmet.

"Jeg har snart fået nok. I den tid, jeg har arbejdet for Pihl, er det gået alvorligt ned ad bakke. Deres måde at se sikkerhed på har ændret sig fra at være noget, de var stolte af, til noget der bare er i vejen," siger tømreren.

Dødsulykken to måneder tidligere overrasker ham ikke.

"Det har været tæt på mange gange. Det var et spørgsmål om tid, før det gik galt - eller hvornår det gør det igen," siger Stefan Nielsen.

1. maj 2013: Ingen ledige suiter på kampdagen

Alle værelser er booket, når Danmarks ældste femstjernede hotel den 1. maj viser sine nye klæder frem.

Mens d’Angleterre byder indenfor til champagne og stjerneglimmer, bliver der formentlig drukket en skål i Fælledparken til minde om den 32-årige familiefar, som endte sine dage med et styrt i Palmehaven.

Flere byggefolk vil ånde lettet op over alt det, der kun næsten gik galt - men samtidig ærgre sig over, at arbejdet i deres branche - til forskel fra de fleste andre brancher, er næsten lige så farligt som for 30 år siden.

“D’Angleterre er den største rodebutik af en byggeplads, jeg nogensinde har oplevet. Risikoen for nedstyrtningsulykker og andre ulykker har været alt for høj. Det er kun held, at det ikke er gået mere galt. Du må godt hilse Pihl og sige, at det simpelthen ikke er i orden,” lyder skåltalen fra tagdækkeren Holger Wulff.

På d’Angleterre nøjes direktør Dorte Rønnow Hansen med at ånde lettet op over, at det langtrukne byggeri endelig er overstået.

“Vi kan ikke sige, at det helt er forløbet, som det skulle, men nu her, når jeg lige står og kigger over på hotellet, synes jeg, at det er rigtig dejligt, at resultatet bliver så flot,” siger hun.

Åbningen af d’Angleterre 1. maj er en ’soft opening’ – som kun omfatter 35 værelser ud mod Kongens Nytorv. På resten af hotellet fortsætter arbejder et par måneder endnu. (FOTO: Søren Elkrog Friis)

Hvad hun synes om sikkerheden undervejs og den opmærksom, det har kastet af sig, forbliver af princip en hemmelighed.

“Vi ønsker faktisk ikke at udtale os om det. Vi har hele vejen gennem byggeriet fastholdt, at det er Pihls ansvar. Det er dem, der står for byggeriet, og det ønsker vi ikke at kommentere på,” siger Dorte Rønnow Hansen.

Udefra ligner d’Angleterre da også til forveksling sig selv - fra dengang før det blev pakket ind i stilladser og muret inde bag skurvogne og entreprenørmaskiner.

Men indvendig er de 123 oprindelige værelser kogt ned til 90. 53 af dem er klassificeret som suiter, og ikke to værelser er ens.

Det billigste dobbeltværelse koster 5.500 kroner for en nat.

Historien om d’Angleterre er afdækket gennem interviews med håndværkere fra forskellige faggrupper, fagforeninger, eksperter i arbejdsmiljø, repræsentanter fra flere af de involverede virksomheder, aktindsigter i Arbejdstilsynets dokumenter samt egne og andre mediers tidligere artikler. Alle oplysninger er så vidt muligt efterprøvet hos flere kilder.

Navnet på stilladsarbejderen, som omkom ved ulykken i januar, er redaktionen bekendt. Efter ønske fra hans efterladte bringes der ikke navn eller foto.

Livsfarlig luksus

Den 1. maj genåbner d’Anglettere efter flere års renovering. Storentreprenøren Pihl & Søn har stået i spidsen for byggeriet, som myndigheder og fagforeninger har kritiseret for manglende sikkerhed. Skat har samtidig afsløret omfattende sort arbejde og socialt bedrageri på byggepladsen. I januar 2013 blev en 32-årig stilladsarbejder dræbt under arbejdet. Avisen.dk har kortlagt forløbet for at sætte fokus på farlige arbejdsvilkår i byggebranchen.