For sygeplejerske og næstformand i SF, Lise Müller, er der et afsnit i det dokument, som danner grundlag for den kommende regerings arbejde, der har en helt særlig betydning. Det er de fem linjer, som handler om offentligt ansattes ytringsfrihed.

- Det er mit afsnit, kommer det spontant fra Lise Müller. 

Læs også: Nu skal holdet sættes - de kan få en ministerpost

Danskerne har de seneste uger kunnet følge SF'eren, når hun sammen med partiformand Pia Olsen Dyhr og gruppeformand Jacob Mark er mødt op til regeringsforhandlinger hos Mette Frederiksen. Sent tirsdag nåede forhandlerne fra de fire partier, Socialdemokratitet, SF, Radikale og Enhedslisten til enighed om en tekst, der nu baner vejen for Mette Frederiksen til Statsministeriet.

I aftalen står der blandt andet, at 'en ny regering vil arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte,' som skal kunne tale uden frygt for negative reaktioner fra deres chefer.

Det står der om ytringsfrihed

En ny regering vil (....) arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette forhold skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.

Citat fra "Retfærdig retning for Danmark" - den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten  

Når netop disse linjer har stor betydning for Lise Müller, er det fordi, hun selv har mærket konsekvensen af at ytre sig om kritisk om forhold på jobbet. Da hun i 2016 skrev et Facebook-opslag om sine frustrationer over omstruktureringer og opsigelser i hjemmeplejen i Frederiksberg kommune, blev hun indkaldt til møde op på sin leders kontor. 13 minutter fik Lise Müller til at møde op. På kontoret fik hun læst og påskrevet, hvor meget hun tog fejl og blev indskærpet, at hun ikke skulle bruge sine kollegaer til egen politisk promovering. Lise Müller valgte efterfølgende at forlade jobbet i kommunen.

Sagen tændte en ny debat om ytringsfrihed og fik Ombudsmanden til at fastslå, at offentligt ansatte skal kunne ytre sig uden at frygte efterfølgende negative reaktioner fra arbejdsgiveren.

I dag glæder Lise Müller sig over afsnittet om ytringsfrihed i partiernes aftaletekst - også selv om der ikke bliver tale om at lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed, som hun gerne vil.

- Jeg håber, at teksten kan bruges til at påvirke ledere i det offentlige, så de kan blive bedre i stand til at håndtere situationer, hvor medarbejdere ytrer sig kritisk og bruge ytringerne til at udvikle arbejdspladsen i stedet for at gå i forsvarmode, siger Lise Müller.

Siden hun selv blev centrum for en sag, er hun blevet opmærksom på, at også andre har fået problemer, når de har ytret sig kritisk om deres arbejdsplads. 

- Mange er bange for at ytre sig. Jeg har også oplevet, at arbejdsgivere opfatter kritiske ytringer som brud på loyalitetspligten, og at ansatte er blevet trukket til side og fået at vide, at de har handlet illoyalt. Men det er ikke det, loyalitetspligten går ud på. Den er mere rettet mod samfundet end mod arbejdspladsen, siger Lise Müller.

Hun oplever, at offentligt ansattes ret til at ytre sig er under pres. Ikke alene i sundhedsvæsenet, men også i universitetsverdenen, hvor mange er ansat på korte kontrakter og dermed kan udskiftes 'til enhver tid.'

- Jeg tror, at mange ledere synes, at det er mega irriterende, når folk udtaler sig kritisk, fordi det falder tilbage på dem, og de ikke er rustede til at håndtere situationen, siger Lise Müller.