STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED kan fratage læger autorisation, uden at der er nogen ankemulighed inden for systemet. Det taber både læger og patienter retssikkerhed på, skrev jeg i søndags i det første af tre indlæg på A4 Nu om den rolle, som Styrelsen for Patientsikkerhed spiller i sundhedssystemet.

Jeg henviste som eksempler til Styrelsens ageren i henholdsvis Svendborgsagen og sagen mod den tidligere praktiserende læge i Fredericia, Stig Gerdes, som Kolding Byret i sidste uge kom med en afgørelse i.

LÆS OGSÅ: Funktionelle lidelser er kvaksalveri

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

I nærværende indlæg vil jeg uddybe min analyse af, hvorfor Styrelsens ageren i sidstnævnte sag hænger sammen med dens sundhedspolitiske agenda på området for HPV-vacciner og det såkaldte funktionelle paradigme. Jeg skal understrege, at jeg skriver som lægmand med fokus på at optegne de store linjer i, hvordan, jeg ser, Styrelsen stiller læger og patienter i udvalgte dele af sundhedsvæsenet ringe. Jeg skriver, fordi det provokerer min retsfølelse, at der er udvalgte områder af sundhedsvæsenet, hvor både visse patienter og læger er retsløse.

SOM JEG SKREV I MIT FØRSTE INDLÆG, ligner Styrelsens ageren i Stig Gerdes-sagen og Byrettens stadfæstelse af Styrelsens afgørelse mere en magtdemonstration end noget, der vidner om interesse for den pågældende patients ve og vel.

Funktionelle lidelser er kvaksalveri, nedbryder retssikkerheden og sætter syge mennesker i en opslidende venteposition
Lisbeth Riisager

Styrelsen fratog ham i januar 2017 autorisationen under påskud af, at han i efteråret 2016 efter deres mening havde ageret ukorrekt i behandlingen af en dengang 27-årig kvindelig patient med den fysiske diagnose Myalgisk Encephalitis (ME). Det var en patient, som han havde overtaget behandlingen af, efter at hun i tre et halvt år var blevet tvangsbehandlet mod sin vilje som psykiatrisk patient. Byretten gav Styrelsen medhold i denne afgørelse.

LÆS OGSÅ: Det er ondt at lade syge mennesker vente så længe

Det strider imod alle almindelige retsbegreber, at Retten slet ikke lægger vægt på, at Stig Gerdes formentlig reddede patientens liv. Hvordan kan det ikke have betydning, at patienten faktisk fik gavn af hans behandling?

Dét påpegede Stig Gerdes' advokat i sagen, Anders Quistgaard, også efter dommen over for Fredericia Dagblad: ”Jeg er ikke naiv, men det kommer bag på mig, at nuancerne er gået tabt. (…) jeg synes, at retten kun lægger vægt på Styrelsens og Retslægerådets udlægninger. Hvordan kan det ikke have betydning, at Karinas far og hendes læge siger, at Stigs beslutning var den rigtige? Jeg synes ikke, at retten forholder sig til sagens kerne …”

DERIMOD GÅR DET UPÅTALT HEN i dommen, hvilke systemovergreb patienten har været udsat for igennem de foregående tre et halvt år.

Hun har været holdt tvangsindlagt på Hammel Neurocenter, Bostedet Tækkervej og Psykiatrisk Hospital i Risskov. Hun har været frataget sin ME-diagnose, som flere speciallæger (blandt andet nu afdøde infektionsmediciner Henrik Isager) hver især havde stillet på hende i årene forud herfor, og er i stedet blevet tildelt en tvivlsom psykiatrisk diagnose, PAWS (Pervasive Arousal Withdrawal Syndrome, kronisk tilbagetrækningssyndrom). Og hun har været behandlet derefter imod sin vilje. Tvangsbehandlingen har fra juni 2016 og frem blandt andet indeholdt så høje doser antipsykotisk medicin, at hun risikerede at dø af det. Og hun har været holdt isoleret fra sin familie og frataget sin egen myndighed i samme periode.

LÆS OGSÅ: Funktionelle lidelser er nedbrydende for borgernes retssikkerhed

Alt det skete som følge af beslutninger, som blev truffet af psykiateren Nils Balle Christensen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i samarbejde med psykiater Per Fink fra samme klinik, Sundhedsstyrelsen, den daværende sundheds- og ældreminister Astrid Krag (dengang SF) samt en række andre psykiatere i Holstebro og Aarhus. Det kan man læse i retsafgørelsen.

Der er udvalgte områder af sundhedsvæsenet, hvor både visse patienter og læger er retsløse
Lisbeth Riisager

Da det i efteråret 2016 endelig lykkedes hende at komme fri af systemet og hjem til sine forældre, var hun i akut livsfare på grund af de høje doser antipsykotisk medicin, hun stadig fik siden den sidste indlæggelse. Stig Gerdes kendte hende i forvejen og trådte til, da ingen andre læger ville gøre det – måske fordi de færreste læger tør blande sig i dette betændte sundhedspolitiske felt. Han fik da også selv Styrelsen for Patientsikkerhed på nakken, kort tid efter at han havde søgt den om aktindsigt i den tvangsbehandling, som hun var blevet udsat for i regi af Niels Balle Christensen og co. Man ønskede ikke overgrebene frem i lyset.

STIG GERDES STÅR BAG den sociale bevægelse Klemt og den hermed relaterede Facebookgruppe I Klemme I Det Kommunale System. Den blev dannet i 2013 som følge af en stigende bevidsthed om en socialkrise blandt syge mennesker med nedsat eller ingen arbejdsevne.

Der tænkes på konsekvenserne af forringede vilkår i lovgivning om og kommunal forvaltning af fleksjob, førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge med videre. En lang række Facebookgrupper under navnet ”Syg i X (kommunenavn) Kommune” er udløbere heraf.

En del af de mennesker, som er kommet i klemme i det kommunale system, er patienter med HPV-vaccineskader eller sjældne sygdomme som eksempelvis ME. Det er patienter, som den øverste sundhedsmyndighed i Danmark ikke anerkender for disse skader og sygdomme og ikke har nogen reel hjælp at tilbyde. Mange af dem er blevet efterladt alene og kastet rundt i systemet i årevis uden at få tilbudt en ordentlig udredning og behandling. De lever med permanent manglende patientsikkerhed.

De havner som oftest ufrivilligt under den forsøgspraksis kaldet ”funktionelle lidelser”, som administreres af Per Fink og co., og som ikke respekterer WHO’s diagnosesystem. Når de først har fået dette stempel i journalen, er de i høj risiko for i al fremtid at blive blokeret for fysisk udredning i det øvrige offentlige sundhedssystem, samtidig med, at de betragtes som hypokondere. Deres sygdom(me) betragtes som noget psykisk. Dermed er de dobbelt udsatte – både på helbredet i sundhedssystemet og på deres helbred og forsørgelse i beskæftigelsessystemet.

Den praksis er til gengæld en god forretning for TrygFonden, som sparer mange penge på sygeforsikringer og arbejdsskadeforsikringer. For Lundbeckfonden og andre medicinalselskaber er den også en god forretning, fordi rekrutteringen øger salget af psykofarmaka. Det er også en god forretning for regionerne, for de sparer penge ved ikke at udrede og behandle de pågældende borgeres fysiske lidelser. Og det er en god forretning for kommunerne, som sparer mange penge ved at trække sagsbehandlingen af syge borgere i langdrag og give dem kontanthjælp i stedet for sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension.

Det har jeg allerede tidligere peget på i tre indlæg i A4 Nu, der handler om, at funktionelle lidelser er kvaksalveri, nedbryder retssikkerheden og sætter syge mennesker i en opslidende venteposition.

SOM PRAKTISERENDE LÆGE påtog Stig Gerdes sig et ansvar for at hjælpe patienter med eksempelvis HPV-vaccineskader eller sjældne sygdomme som ME. Og han har advaret højlydt om, hvordan de bliver svigtet af det officielle sundhedsvæsen.

I september 2015 fik han første gang et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at de overvejede at indskrænke hans lægevirksomhed. Deres begrundelse var, at han behandlede HPV-vaccineramte piger og kvinder med sin egen eksperimentelle behandling og sammen med to andre havde udarbejdet en behandlingsmanual for HPV-vaccineskadede patienter.

I januar 2017 slog Styrelsen så til igen, som vi allerede ved, under påskud af hans ageren i Karina-sagen.

Det hører også med til det store billede, at han i april 2018 selv anmeldte Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser til Styrelsen for Patientsikkerhed for at fejldiagnosticere, fejlbehandle og nedgøre patienter, så de er blevet mere syge. Den sag lukkede Styrelsen hurtigt med henvisning til, at han ikke havde nævnt konkrete patientforløb. Så opfordrede han alle, der havde oplevet sig fejldiagnosticeret, fejlbehandlet eller nedgjort på denne klinik, til at indsende konkrete klager til Styrelsen. Det gjorde flere hundrede patienter. Men også disse sager lukkede Styrelsen hurtigt med henvisning til, at der ikke var noget at komme efter.

I NÆSTE OG SIDSTE INDLÆG vil jeg vende tilbage til Byretsdommen fra sidste uge. Her vil jeg blandt andet berøre Kammeradvokat Flemming Orths ageren i retssagen og Retslægerådets lidet uvildige rolle.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].