VI HAR ET MEGET ALVORLIGT PROBLEM i dansk beskæftigelsespolitik: Der er en høj dødelighed blandt borgere, som siden indførslen af reformen af førtidspension og fleksjob per 1. januar 2013 er blevet tilkendt ressourceforløb eller førtidspension.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Riisager: Aftale om seniorpension åbner for værdige forhold

Således har tal fra Beskæftigelsesministeriet fra august måned vist, at 330 borgere svarende til 0,8 procent af dem, som i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. april 2019 har været i ressourceforløb, er afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Ligeledes viste tal, at 1.950 borgere svarende til 3,8 procent af dem, som blev tilkendt førtidspension i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. november 2018, er afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelsen af pensionen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her
Samtidig fastslår han, at problemet ikke så meget er lovgivningen, men kommunernes brug af den. Det synspunkt er jeg ikke enig med ham i
Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og blogger

Af et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet fra november måned, hvor dødstallet for ressourceforløb i ovennævnte periode er justeret til 334, fremgår det endvidere, at disse borgere havde en gennemsnitlig varighed på deres ressourceforløb på 79 uger, svarende til omkring halvandet år. Endnu et svar fra Beskæftigelsesministeriet fastslår, at af disse modtog 191 personer kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i ugen inden påbegyndelse af ressourceforløb og var visiteret aktivitetsparate.

Derudover viste tal fra Beskæftigelsesministeriet, at 1.760 borgere svarende til 0,6 procent af dem, som i perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2016 har modtaget en kontanthjælpslignende ydelse, er afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Heraf var 1.470 vurderet aktivitetsparate. Endvidere er 1.460 borgere svarende til 0,6 procent af dem, som i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. april 2019 har modtaget en kontanthjælpslignende ydelse, afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet, heraf var 1.260 vurderet aktivitetsparate og 220 personer berørt af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen.

DISSE ALVORLIGE TAL var baggrund for, at Folketingets Beskæftigelsesudvalg 27. november havde indkaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) i samråd med spørgsmål fra beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (ALT).

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen: Lad a-kasserne tildele seniorpension til nedslidte

Ministeren var blevet bedt om at redegøre for, om han finder det rimeligt, at 1.950 personer er døde inden for seks måneder efter, at de er tilkendt førtidspension, siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, og hvad han forventer, der kommer ud af regeringens lovede kritiske gennemgang af førtidspensions- og fleksjobområdet.

Endvidere var han blevet spurgt om, hvilke midler han er klar til at bruge, for at færre terminale patienter på kort sigt ender i ressourceforløb og jobprøvning, herunder om han vil give de sygeste borgere en midlertidig livline i form af, at der kan nedlægges et lægefagligt veto i forbindelse med ressourceforløb, mens de syge venter på en gennemgribende reform af reformen.

I sin motivation for at indkalde til samrådet sagde Torsten Gejl:

”Jeg har jo ikke belæg for at sige, at de her mennesker (…) har fået forværret deres tilstand gennem de arbejdsmarkedsindsatser, de er blevet tvunget til at gennemføre. Men det er min overbevisning, at mange har taget skade af det. Jeg kan heller ikke sige, at de er afgået ved døden som konsekvenser af det stress, det giver, når man som terminal patient rammes af kontanthjælpsloft eller ressourceforløb. Men jeg kan i al fald sige, at dødssyge danskere og terminale patienter ikke skal være i jobprøvning eller trækkes i ydelse for at tilskynde dem til at søge job. Det må vi simpelthen ikke acceptere, og det er en skamplet for ethvert samfund og i særdeleshed, hvis man kalder sit samfund for et velfærdssamfund. Derfor har jeg indkaldt til dette samråd, hvor jeg gerne vil have ministeren til at forholde sig til tal, der viser, at alt for mange dødssyge bliver tvunget ud i en arbejdsprøvning.”

PETER HUMMELGAARD THOMSEN tog sagen alvorligt. Det er glædeligt. Han fastslog for eksempel:

”Når mennesker dør i en for tidlig alder, så påvirker det os alle, og det kan virke hårdt, uretfærdigt, hvis det sker kort tid efter, at man har fået tilkendt førtidspension. Det er helt rimeligt at have fokus på, om alvorligt syge mennesker kunne have fået tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt”, og ”der skal naturligvis tilkendes førtidspension så tidligt i et sygdomsforløb som muligt, når det står klart, at der ikke er en anden udvej.”

LÆS OGSÅ: Minister vil rette op på skæve ressourceforløb

Han pointerede også, at han påbegynder arbejdet med en kritisk gennemgang af reformen af førtidspension i første halvår af 2020, og at det ikke er meningen, at arbejdet skal forhales mere, end den tidligere regering allerede har gjort. Han vil have fokus på at sikre, at alle borgere skal mødes med tillid og behandles værdigt i beskæftigelsessystemet, herunder se særligt kritisk på brugen af ressourceforløb. Det er heller ikke meningen, at borgere skal langtidsparkeres på kontanthjælp eller sendes rundt i systemet. De skal afklares hurtigst muligt, lovede han.

LÆS OGSÅ: Forfatter med opråb: Stop med at ydmyge de udsatte!

For så vidt angik Torsten Gejls forslag om at etablere en midlertidig livline for dødssyge personer, så de værnes mod helbredsskadelige ressourceforløb, var han ikke afvisende, men sagde heller ikke direkte ja.

Han påpegede derimod, at reglerne i lovgivningen er klare: Kommunen må ikke iværksætte tiltag, hvor der er risiko for liv eller førlighed. I sådanne tilfælde skal kommunerne enten tilpasse eller afbryde indsatsen eller tilbyde en helt anden indsats. Terminale patienter skal ikke i ressourceforløb eller andre forløb for at udvikle deres arbejdsevne. Terminale patienter kan tilkendes førtidspension, uden at sagen først skal behandles i rehabiliteringsteamet. Ankestyrelsen har i en praksisundersøgelse fra marts 2019 konkluderet, at kommunerne bruger denne mulighed, og at de bruger den korrekt, sagde han.

KOMMUNERNE ER UNDER ØKONOMISK PRES, og i mange af dem beslutter man ovenfra, hvordan man skal behandle sager om førtidspension. Der arbejdes eksempelvis med måltal for, hvor mange pensioner man maksimalt må tilkende i det enkelte år; i den seneste tid har vi hørt om, at Haderslev og Næstved Kommuner agerer på denne måde.

”Det er dét, vi skal have stoppet. Det er dér, vi skal ind i, at der er tale om en egentlig sagsbehandling,” sagde beskæftigelsesordfører Jette Gottlieb (EL).

Også beskæftigelsesordførerne Victoria Velásquez (EL), Bent Bøgsted (DF) og Lars Boje Mathisen (NB) bidrog med konstateringer af, at lovgivningen jo mange steder ikke bliver overholdt; for eksempel at der er store problemer med kommunernes behandling af lægeerklæringer, og at uretfærdige sanktioner af syge og udsatte kontanthjælpsmodtagere har konsekvenser i forhold til hjemløshed og selvmord. Hvorfor fremsætter man i øvrigt nu et nyt lovforslag om enklere og skærpede sanktioner, som vil øge sanktioneringen af kontanthjælpsmodtagere, spurgte Victoria Velásquez ministeren.

Ministeren lod til at anerkende det som et faktum, at kommunerne ikke alle steder overholder lovgivningen, og at det kompromitterer borgernes retssikkerhed her:

”Det er ikke min opgave (…) at forsvare kommunerne, for jeg synes, der har været så mange sager (…), hvor man tydeligt kan se, at der på den ene eller anden måde også er én eller anden form for politisk eller økonomisk tænkning i de her ting. Det, der jo er til meget stor frustration set fra min stol, er, at det skaber en enorm, unødig mistillid selv de steder, hvor man gør det fuldstændigt efter lovens ånd og bogstav. Det skader tilliden til hele systemet i en sådan grad, at der jo nu i diskussionen om, hvor den nye seniorpension skal placeres, har været en enorm mistillid fra en række partier (…) om at lade kommunen stå for opgaven. Jeg forstår godt den mistillid … ”

DET ER GLÆDELIGT, at beskæftigelsesministeren anerkender og forstår alvoren i disse forhold. Det er glædeligt, at han oprigtigt ønsker, at syge mennesker ikke skal komme i klemme i systemet længere. En sådan tænkning har jo ikke ligefrem kendetegnet de tidligere beskæftigelsesministre fra Mette Frederiksen og frem.

Men samtidig fastslår han, at problemet ikke så meget er lovgivningen, men kommunernes brug af den. Det synspunkt er jeg ikke enig med ham i.

Man kan etablere en midlertidig livline til de mest syge, mens vi venter på, at regeringen ændrer lovgivningen om førtidspension og fleksjob gennemgribende
Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og blogger

Som Torsten Gejl understregede i samrådet, mener også jeg, at det ikke er nok at give kommunerne skylden. Eftersom regeringen står bag en lovgivning, der i den grad åbner for kassetænkning, så må den selv tage ansvaret for at lukke hullet i lovgivningen og sikre, at borgerne ikke ofres i denne kassetænkning.

LÆS OGSÅ: Boom i antal ældre i ressourceforløb: En uværdig udgang

Det blev ikke udpenslet, men der er brug for lempelser af både reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp, sygedagpenge, tillægslove om refusionssystemet, klagesystemet med videre. Endvidere må regeringen føre nogle af de besparede milliarder tilbage til kommunerne, så de ikke fortsætter med at krænke borgernes retssikkerhed som delvis følge af de hårde økonomiske styringsmekanismer, som de seneste regeringer har lagt ned over kommunerne. Denne styring begynder på regerings- og folketingsniveau, og derfor kan regeringen ikke fedte hele ansvaret af på kommunerne.

Som Torsten Gejl pegede på under samrådet, så er den tid, der går, indtil en ny lovgivning på området er på plads og implementeret, trods alt så lang, at regeringen kunne spare hundredvis af mennesker for at skulle være dødssyge i arbejdsmarkedsindsatser, hvis den indførte en midlertidig lovgivning om en livline som den beskrevne, mens vi venter på, at regeringen ændrer lovgivningen om førtidspension og fleksjob gennemgribende, som der er alvorligt behov for.

Det håber jeg, at Peter Hummelgaard og regeringen vil gøre. Det ville de kun vinde stor anerkendelse og tak ved.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].