I 2014 da Lisa Petersen er på vej til at hente sin toårige søn Valdemar, der har været på weekend hos sin far, har hun en mærkelig fornemmelse i kroppen:

- Man kan kalde det en mavefornemmelse eller en sjette sans. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad der udløste den, men jeg følte, at noget ikke var, som det skulle være, fortæller Lisa Petersen til Kristelig Dagblad.

LÆS OGSÅ: Emma fik lov at få fri - Så blev hun fyret

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Faderen og sønnen møder ikke op på den parkeringsplads, som de har aftalt at mødes på. Lisa Petersen kontakter politiet, der en halv time senere kan fortælle, at der er fundet to lig, en voksen og et barn, på faderens adresse. Den lille dreng var blevet kvalt af sin far. Bagefter havde manden hældt benzin ud i huset og sat ild til, inden han tog sit eget liv.

- Sorgen fyldte alt i begyndelsen. Den fyldte mig med smerte helt ud i fingerspidserne og helt ned i tæerne. Den var i hele kroppen, så jeg fik følelsen af ikke at kunne bevæge mig. Jeg kan huske, da jeg senere fik fornemmelsen tilbage i mine fingre, fortæller hun til avisen.

I dag er det fem år siden, at Lisa Petersen mistede sit eneste barn. Forinden havde der været mange år, hvor hun levede i et turbulent forhold med Valdemars far. En temperamentsfuld mand, som hun til sidst flygtede fra med sin søn.

LÆS OGSÅ: Kommune skal spare - Ledere tog på luksus-seminar

- I starten var min drivkraft vrede. Jeg nægtede at give op, for min ekskæreste skulle ikke have lov til at vinde på den måde. Jeg var flere gange tæt på at koge over af vrede, men min psykolog fik forklaret mig, at jeg var nødt til at skille mig af med den vrede. Han fortjente den ikke. Roningen fik betydning. Her kunne jeg bruge vreden, frustrationen og savnet som brændstof og komme af med den, indtil den forsvandt. Det gik også op for mig, at jeg ikke kunne mindes Valdemar, når jeg var så vred på min ekskæreste. I dag fylder Valdemar mine tanker, fortæller Lisa Petersen på 44.

I dag bruger Lisa Petersen en del af sin tid på at hjælpe andre kvinder i et krisecenter i Næstved, hvor hun selv blev taget imod, da hun flygtede fra sin mand.