Selvom Danmark normalt ligger i front, når det handler om ligestilling mellem kønnene, er der stadig stor forskel på lønniveauet hos mænd og kvinder her i landet.

En analyse fra Danmarks Statistik viser, at mænd i løbet af de 38 år fra 1980 til 2017 i snit har tjent 16 procent mere end kvinder. Samtidig er mænds nettoformue 39 procent større end kvinders. 

Mona Larsen er ph.d. og seniorforsker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og hun peger på tre oplagte forklaringer på den økonomiske ulighed mellem kønnene.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

LÆS OGSÅ: Hundredevis af borgere døde under og kort efter ressource­forløb

For det første har kvinder generelt mere fravær i forbindelse med forældreskab end mænd. For det andet arbejder kvinder gennemsnitligt færre timer, hvilket hænger sammen med, at flere kvinder end mænd arbejder på deltid. Og for det tredje har kvinder i snit en lavere timeløn end mænd.

- På trods af at kvinder faktisk har mere uddannelse end mænd, så har de en lavere timeløn. De får et mindre afkast ud af deres uddannelse end mænd, fordi de er på andre dele af arbejdsmarkedet, siger Mona Larsen til A4 Arbejdsliv. 

Hun forklarer samtidig, at kvindefag historisk set er blevet placeret relativt lavere lønmæssigt end mandefag på grund af mandens rolle som forsørger.

Lønforskel har ingen berettigelse

Den udlægning bakkes op af SF's ligestillingsordfører, Astrid Carøe. Hun henviser til, at kvinderne sørgede for at passe børn og ældre, lave mad og gøre rent, inden de for omtrent 50 år siden kom ud på arbejdsmarkedet. Derfor mener hun, at lønforskellene måske nok har en historisk begrundelse, men ingen historisk berettigelse. 

- I et historisk perspektiv har man set på kvindefag som om, at de var mindre værd. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, blev deres løn set som lommepenge, der kunne supplere mandens indtægt, som var husstandens primære indtægt. Det døjer vi stadig med. Det er ærgerligt, at vi ikke er kommet videre med det, siger Astrid Carøe.

Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Karina Adsbøl, er enig i, at det er problematisk, at ansatte i traditionelle kvindefag ikke får samme løn for arbejde af samme værdi.

LÆS OGSÅ: Fagforbund i opråb til politikere: Vi skal have milliarder til ligeløn

Da hun i 2016 sad i formandsstolen i Folketingets Ligestillingsudvalg, indkaldte hun til en høring for at få sat fokus på ulighed i lønnen mellem kønnene.  

- Man skal kigge på, hvad der er arbejde af samme værdi. Vi skal finde ud af, hvordan får man udredt sundhedsfagene i forhold til håndværksfagene. Og hvordan man kan definere det, så det afspejler sig i lønnen i de forskellige fag, siger hun. 

Fagforbund i fælles front for kvindefag

Senest har Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA og BUPL dannet fælles front i et forsøg på at råbe landets politikere op i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Forbundene ser de skæve lønninger som et stort problem, der både er en konsekvens af det kønsopdelte arbejdsmarked og en 50 år gammel tjenestemandsreform.  

- Men det er også en konsekvens af et forældet kvindesyn. Problemet er, at kvindefagene for 50 år siden blev indplaceret lavt, da man indsatte offentligt ansatte på forskellige løntrin i Tjenestemandsreformen. For dengang anså man manden som familiens hovedforsørger, og det, som kvinden tjente, var bare en biindtægt for familien, siger FOAs forbundsformand Mona Striib og tilføjer:

- Det er helt ude af trit med virkeligheden i dag.

LÆS OGSÅ: Truer med at lukke Jobcentrets Ofre: 'Du er færdig, Kim Madsen'

I sidste uge stillede VIVE i en undersøgelse skarpt på det lønmæssige efterslæb i de kvindedominerede fag som social- og sundhedsansatte, sygeplejersker, socialpædagoger, pædagoger, bioanalytikere, jordemødre og terapeuter. Den entydige konklusion i rapporten er, at lønnen i et givent fag falder i takt med, at andelen af kvinder stiger.

Mona Larsen fra VIVE forklarer, at der også har været perioder, hvor nogle kvindefag i højere grad end andre fag har forhandlet sig frem til goder i stedet for løn. 

- Så handler det også om, at den offentlige sektor er enearbejdsgiver. Derfor er der ikke nogen at konkurrere med på lønnen i forhold til at fastholde sygeplejersker, pædagoger, sosu’er og andre faggrupper, vurderer Mona Larsen. 

Sundhedskartellet om lønhierarki: En stor brøler

Ifølge Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, begik man for 50 år siden en stor brøler ved at placere kvindefagene nederst i lønhierarkiet. Hun har samtidig svært ved at se, hvordan man kan rette op på skævheden gennem den almindelige danske aftalemodel.

Derfor opfordrer fagforbundene politikerne på Christiansborg til at sætte penge af til en ligelønspulje.

- Vi må bede Folketinget om at sikre, at vi har ligeløn i Danmark. Vi kan ikke gå og holde en masse fine skåltaler om både ligeløn og ligestilling, når vi samtidig i den ene rapport efter den anden må konstatere, at der er stor forskel på de kvindedominerede og mandedominerede fag, lyder det fra Grete Christensen, der også er formand for Dansk Sygeplejeråd.     

LÆS OGSÅ: Raser over Bertel Haarder: 'Det er meget langt ude'

Forskellen i lønniveauet hos kønnene kommer ikke bag på Enhedslistens ligestillingsordfører, Mai Villadsen. Hun mener, at det er deprimerende, at der stadigvæk er stor ulighed på den lønmæssige front. Derfor er hun varm tilhænger af forslaget om at sætte penge af til en ligelønspulje for at løfte lønniveauet i de underbetalte kvindefag.    

- Hvis vi skal komme det her store problem til livs og bekæmpe den ulige løn, så bliver vi nødt til at sætte benhårdt ind og lave et lønløft til de traditionelle kvindefag. De er nogle af dem, som får mindst i vores samfund, men de leverer virkelig noget, som vi alle sammen har behov for. Derfor skal vi have en ligelønspulje, siger ordføreren.   

Fremadrettet ønsker Mona Striib, at lønstigninger fra overenskomstforhandlingerne på det offentlige område gives i kroner og øre i stedet for i procenter. Det kan ifølge FOA-formanden være med til at rette op på de lønmæssige skævheder. 

- Bliver vi ved med at regne i procenter, fastholder vi de lavtlønnede fag på et urimeligt lavt niveau. Selv om man ud fra fremskrivninger kan forvente, at løngabet mellem mænd og kvinder svinder ind over de næste 50 år, fordi flere kvinder får længere uddannelser og bliver ledere, så rykker det ikke på niveauet for de lavtlønnede kvindefag, siger hun. 

Hummelgaard afventer VIVE-undersøgelse

De tre ligestillingsordførere fra EL, SF og DF er enige om ikke at blande sig i de kommende overenskomstforhandlinger. De vil i stedet lade det være op til arbejdsmarkedets parter at blive enige om, hvorvidt fremtidige lønstigninger skal gives i kroner og øre frem for procenter.

- Der er ingen tvivl om, at giver man lønstigninger i kroner og øre i stedet for i procenter, så vil det betyde noget for udligningen af forskellige fag. Men nu er det ikke os på Christiansborg, der forhandler overenskomster. Så det vil jeg lade være op til arbejdsmarkedets parter, siger Enhedslistens Mai Villadsen.   

LÆS OGSÅ: Naser Khader: Mange på kontanthjælp er for magelige

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fastslår, at regeringen i høj grad går op i at bekæmpe ulighed i løn på grund af køn. Efter hans opfattelse er det ikke rimeligt, at køn i sig selv kan give adgang til højere løn.

- Men løn er samtidig et komplekst område, der både involverer overenskomster og lovgivning. Derfor har vi bedt VIVE om at kigge nærmere på den lønforskel mellem mænd og kvinder, som vi hidtil ikke har kunnet forklare - heller ikke når man renser tallene for uddannelse og opgaver, lyder det fra Peter Hummelgaard i et skriftligt svar, hvori han tilføjer:

- Den undersøgelse, forventer jeg, er færdig næste år, hvor jeg vil drøfte den med arbejdsmarkedets parter, som jo er dem, der forhandler lønnen ude på arbejdspladserne. Så har vi et bedre grundlag for at vurdere, hvilke nye initiativer der er behov for.