En helikopter fløj den tilskadekomne kvinde til behandling på Skejby Sygehus. (Arkivfoto) Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix

Vej spærret efter dramatisk sammenstød - helikopter i aktion

5. maj 2020, 21:45
Et sammenstød med en bus er årsagen til, at føreren af en personbil er blevet fløjet til sygehuset for at blive behandlet for sine kvæstelser.

Tarmvej ved Nørre Bork i Vestjylland blev tirsdag aften omdrejningspunkt for en dramatisk ulykke, da en personbil kolliderede med en bus, skriver eb.dk.

LÆS OGSÅ: Dansk tv-kendis viser sin nye kæreste frem

Den kvindelige fører af bilen er fløjet med helikopter til behandling på Skejby Sygehus. 

Selvom hun var ved bevidsthed efter ulykken, har vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere kendskab til hendes tilstand. Men Simon Skelkjær forklarer overfor eb.dk, at familien er underrettet om sagen. 

- Vejen vil være spærret i flere timer frem, siger Simon Skelkjær til eb.dk og slår fast, at han forventer, at vejen genåbnes omkring midnatstid.

Der var ingen passagerer ombord på bussen, og chaufføren af bussen slap heldigt fra ulykken. 

LÆS OGSÅ: Wammen - Så stor bliver regningen for krisen