Stormen Ciara rammer søndag store dele af Europa. Her et foto fra den engelske havneby Newhaven. I esbjerg var et fragtskib også i problemer, da det forsøgte at lægge til. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Storm hærger Danmark: Skib i problemer

9. feb, 17:56
Fragtskibet kom i probelmer, da det skulle lægge til i Esbjerg Havn.

Et voldsomt blæsevejr har hele søndagen sat sit præg på Danmark, hvor flere færge- og flyafgange er aflyst, mens væltede træer og nedfaldne tagsten har sat sit præg på trafikken på vejene.

LÆS OGSÅ: Mor og barn smidt i havet af bølge - reddet af lokale helte

Det kraftige blæsevejr er nu så voldsomt, at det ifølge TV 2 er blevet til en regulær storm.

Også i Esbjerg mærker de, at det blide vintervejr er blevet erstattet af stærkere vejrkræfter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det gik galt for fragtskibet Ark Dania, da det tidligere i dag ramte kajen på Esbjerg Havn under de voldsomme vinde.

Skibet, der sejler mellem Esbjerg og den engelske by Immingham, fik en skade på skroget i forbindelse med det ufrivillige møde med den vestjyske havnekaj.

TV2 Syd skriver, at uheldet betyder, at fragtskibet ikke kan sejle ud, før skaden er repareret.

- Skibet fik vinden lige ind på siden, og det er en stor overflade, som vinden kunne få fat i, siger Gert Jakobsen, der er talsmand fra rederiet DFDF, til TV SYD.