Arkivfoto af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der er blevet opereret for testikelkræft. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Simon Emil Ammitzbøll-Bille ramt af kræft

23. jan, 18:46
- Jeg må desværre fortælle en trist nyhed, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har fået konstateret testikelkræft.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er blevet ramt af testikelkræft.

LÆS OGSÅ: Direktør fyret med øjeblikkelig virkning

Det skriver politikeren i et opslag på sin personlige Facebook-side.

- Jeg må desværre fortælle en trist nyhed fra den private front, lyder det fra stifteren af partiet Fremad.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Simon Emil Ammitzbøll-Bille skriver på det sociale medie, at han fik konstateret den alvorlige sygdom i sidste uge.

 - Det var lidt af chok for mig og min familie, skriver den tidligere økonomi- og indenrigsminister, der af lægerne har fået at vide, at der er rigtige gode chancer for, at han bliver rask igen.

Han fortsætter sit opslag med at skrive, at han i torsdag har gennemgået en operation på Rigshospitalet.

- Jeg håber, at jeg snart kan vende tilbage til hverdagen igen. Den kommende tid vil jeg bruge på at blive frisk sammen med min gravide kone og vores lille datter, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

LÆS OGSÅ: SF vil lægge loft over topchefers lønninger

Han slutter sin opdatering af med at skrive, at han nu beder om fred og ro i de kommende uger. 

I 2016 mistede Simon Emil Ammitzbøll-Bille sin mand, Henning Olsen. Han døde efter lang tids kræftsygdom.

Året efter blev den tidligere Liberal Alliance-profil gift med Kristine Rishøj Bille, og sammen fik parret en datter i 2018.

Se hele opslaget her: