Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet talstærkt til stede ved Dagli'Brugsen

12. maj 2020, 15:59
Tre mænd har tirsdag eftermiddag begået et røveri mod en dagligvarebutik i Nordsjælland.

Betjente fra Nordsjællands Politi er tirsdag eftermiddag rykket talstærkt ud til Dagli'Brugsen i Uvelse lidt syd for Hillerød.

LÆS OGSÅ: Mand befamler ung kvinde i skridtet: Hvem kan genkende ham?

Ordensmagtens tilstedeværelse skyldes, at tre ukendte mænd har begået et røveri mod dagligvarebutikken, hvor de med en kniv har  truet sig til kontanter og cigaretter. Det skriver politiet på Twitter.

Røveriet blev anmeldt til ordensmagten klokken 14.23, og flere timer senere er de tre gerningsmænd stadig på fri fod.

Vidner beskriver de tre gerningsmænd som:

A: Mand, 20-25 år, ikke etnisk dansk, 180-185 cm, med stort sort fuldskæg

B: Mand, 20-25 år, robust

C: Mand, 20-25 år, muligvis ikke etnisk dansk.

Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger om, hvor de tre mænd, der sidst er set løbe væk i nordlig retning, befinder sig.