Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet i stor aktion på Hovedbanen

11. jun, 11:54
Københavns Politi har torsdag været massivt til stede på Københavns Hovedbanegård.

Københavns Politi er torsdag rykket ud til Københavns Hovedbanegård.

Det skyldes, at en mand er set med en pistollignende genstand i et tog, skriver B.T.

LÆS OGSÅ: Vil give ledige ret til dagpenge uden a-kasse: Nu taler Hummelgaard

- Vi har modtaget en anmeldelse om, at en mand muligvis var bevæbnet i et tog. Vi har gennemsøgt toget, men vi har ikke fundet manden. Han er set i et tog på vej mod Københavns Hovedbanegård nordfra, siger vagtchef Henrik Brix til avisen.

Han fortæller også, at det var en anden passager i toget, der gjorde politiet opmærksom på, at manden kunne være i besiddelse af en pistol. Politiet er nu i gang med at kigge overvågningsbilleder fra toget igennem.

Ved middagstid oplyser pressevagten ved Københavns Politi til Ritzau, at man ikke har fundet hverken den pågældende mand eller et våben. Derfor er politiets arbejde på Københavns Hovedbanegård er i store træk afsluttet.