Københavns Politi efterlyser nu den 27-årige danske statsborger Mathias Gaarn Klithammer, som har været søgt i forbindelse med en narkosag siden den 1. november 2019. 

LÆS OGSÅ: Fodbold­spiller skal i fængsel

I en pressemeddelelsen opfordres borgere til at ringe 114, hvis de har oplysninger om, hvor den 27-årige mand befinder sig.

Politiet har følgende signalement af den efterlyste mand:

Han er 27 år, 183 cm høj, almindelig af bygning og etnisk dansk af udseende. Han har desuden tilknytning til Dragør på Amager.

Mathias Gaarn Klithammer er eftersøgt i en sag om narkosmugling, hvor han er sigtet for – i forening med flere andre – at have indsmuglet seks kg. kokain fra Uruguay. 

Københavns Politiet søger oplysninger om Mathias Gaarn Klithammers nuværende eller nylige opholdssted eller steder han fast kommer eller opholder sig. Vi er kun interesseret i oplysninger vedrørende hans færden og opholdssted, efter han 1. november 2019 blev bekendt med, at han var eftersøgt. 

Retsmødet, hvor de mistænkte blev fremstillet i grundlovsforhør den 25. oktober 2019, foregik for lukkede døre. Derfor kan Københavns Politi ikke gå ind i yderligere detaljer vedrørende sagen.