Et stort slagsmål søndag aften har fået Fyns Politi til at afspærre en del af Nørregade i Assens. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

De skriver også, at en person er stukket i maven.

- Vi arbejder på højtryk lige nu med afhøringer. Vi fik anmeldelsen klokken 18.10. Vi tror ikke, det er banderelateret. Der var omkring 6- 8 personer involveret. Manden, der er blevet stukket i maven, er kørt på Odense Universitetshospital. Jeg kan ikke lige nu sige noget om hans tilstand. Jeg ved heller ikke, om det er en kniv, eller andet han er blevet stukket med, siger vagtchef hos Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen, til A4 Nu. 

LÆS OGSÅ: Nu er der nyt om dramatisk fangeflugt

På grund af afspærringen beder politiet folk i området om at vise hensyn og finde alternative veje.