Politiet formoder at vide, hvem den afdøde er og er ved at underrette de pårørende. (Arkivfoto) Foto: Ritzau Scanpix

Dykkere slår alarm - mand mister livet

20. maj, 13:50
En mand har mistet livet i vandet ud for Greve.

En mand blev onsdag fundet livløs i vandet ud for Niels Pedersensvej i Greve.

Det skriver Midt og Vestsjællands Politi på Twitter.

Det var et par snorkeldykkere, der fandt manden og slog alarm. Han blev efterfølgende reddet i land, men var dog afgået ved døden. Både beredskabet og en helikopter blev kaldt til stedet.

De pårørende er ved at blive underrettet, da politiet formoder at vide, hvem manden er.

Midt og Vestsjællands Politi oplyser desuden, at der intet mistænkeligt er ved sagen og betegner den som 'ulykkelig'.