Arkivfoto. Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix

Landsdækkende kæde lider kæmpetab

3. feb, 14:27
Letz Sushi, der har 19 forskellige restauranter i hele landet, præsenterer nyt regnskab med røde tal.

Den danske sushi-kæde Letz Sushi, der er en del af Jysk-koncernen, kæmper en lang kamp med røde tal på bundlinjen.

LÆS OGSÅ: 9-årig dræbt ved jysk skole: - Vil have det afsluttet

Et kig i det seneste regnskab viser et underskud på lidt over 21 millioner kroner.

I forrige regnskabsår tabte kæden, der har 19 forskellige restauranter i hele landet, 22,8 millioner kroner. Børsen skriver, at der har været røde tal på bundlinjen i de sidste fem år, hvor kæden har tabt 63,3 millioner kroner.

Ledelsen hos Letz Sushi beskriver resultatet som ”et forholdsvist stort minus, hvilket ikke er tilfredsstillende”. Ledelsen har skudt 30 millioner kroner ind i selskabet for at opretholde en positiv egenkapital.

Forventningerne er nu, at underskuddet kan nedbringes ”væsentligt” i det nye regnskabsår, skriver Børsen.

I 2017 blev Letz Sushi overtaget af Lars Larsen og Jysk-koncernen.