Arkivfoto. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Jysk firma ramt af brand

15. maj 2020, 07:59
Der opstod tidligt fredag morgen en mindre brand hos et autoværksted i Ikast.

Der er fredag morgen opstået en brand hos et autoværksted i et industriområde i Ikast i Midtjylland.

LÆS OGSÅ: Mand dræbt i tragisk arbejdsulykke

TV Midtvest skriver, at brandfolk fra Brand og Redning MidtVest måtte rykke ud til virksomheden, hvor branden opstod i nogle elektriske installationer.  Branden blev hurtigt slukket, forklarer indsatsleder Bjarne Gregersen til den regionale tv-kanal.

- Den var skjult i nogle elektriske installationer, og vi får lokaliseret branden ude i fyrrummet. Vi måtte også pille nogle tagplader af for at komme til, siger han.

Brandfolkene har også hjulpet med at flytte nogle biler fra værkstedet, så de ikke ville gå tabt, hvis branden bredte sig.