42-årige Jimmi Steffen Lillelund har været forsvundet siden den 30. april. Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Jimmi er forsvundet - nu beder politiet om hjælp

5. maj, 13:35
Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde 42-årige Jimmi Steffen Lillelund.

42-årige Jimmi Steffen Lillelund er sidst set torsdag den 30. april, hvor han ville køre fra sit opholdssted i Gundsømagle nord for Roskilde til Haveforeningen Ishøjgård i Ishøj, fremgår det af Midt- og Vestsjællands Politis hjemmeside. 

LÆS OGSÅ: Ældre kvinde - Jeg afviste mistænkt seriemorder

Politiet har foretaget undersøgelser ved den savnedes opholdssted i Gundsømagle for at finde indikationer på, hvor han måtte befinde sig, men beder nu offentligheden om hjælp i sagen.

- Jimmi Steffen Lillelunds bil blev fundet ved Haveforeningen Ishøjgård, hvori der lå personlige effekter, og politiet er i gang med en eftersøgning i de områder, hvor han kunne færdes, skriver politikredsen på dens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Politiet undersøger nye spor hos drabssigtet milliardær

Sådan ser Jimmi Steffen Lillelund ud:

  • Køn: Mand
  • Etnicitet: Dansk af udseende
  • Alder: 42 år
  • Højde: 177 cm,
  • Kropsbygning: Almindelig
  • Hudfarve: Hvid
  • Hårfarve: Brun
  • Hårlængde: Kort
  • Øjenfarve: Blågrønne
  • Vægt: 85 kg
  • Sprog: Dansk
  • Iført: Cowboybukser og kondisko
  • Yderligere kendetegn: Lidt robust og har tatoveringer

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

 

Oplysninger om Jimmi  rettes til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 46 35 14 48 eller 114.