Arkivfoto. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Flere biler i ulykke – kø på motorvej

23. jan, 17:11
Der er formentlig tale om et harmonikasammenstød, lyder det fra politiet.

Der er torsdag eftermiddag sket et uheld på Vestmotorvejen i Slagelse.

LÆS OGSÅ: Direktør fyret med øjeblikkelig virkning

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

 - Der er kø i vestlig retning. Der er nu helt åbnet for trafikken i begge vognbaner, skriver politiet på det sociale medie, hvor de også oplyser, at en kvinde er blevet kørt på skadestuen på grund af nakkesmerter.

Vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til sn.dk, at der formentlig er tale om et harmonikasammenstød mellem to biler.

På Vejdirektoratets hjemmeside fremgik det, at ulykken betød en forlænget rejsetid på op til 20 minutter.

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her