Arkivfoto fra Aarhus Lufthavn, der gør klar til at sige farvel til flere medarbejdere. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dansk lufthavn fyrer medarbejdere

15. jun, 14:51
Aarhus Lufthavn varsler fyringer.

Luftfartsbranchen er hårdt ramt af den globale coronakrise. Nu varsler Aarhus Lufthavn, at et antal medarbejdere skal fyres.

LÆS OGSÅ: Jagerfly styrter ned i Nordsøen: Piloten savnes

Den østjyske lufthavn træder ud af lønkompensationsordningen fra slutningen af juni måned, hvilket betyder, at antal af de ansatte, hvilket svarer til 23 stillinger på fuldtid, står til at få en fyreseddel.

"For trods de velmenende corona-hjælpepakker er Aarhus lufthavn nu nødsaget til at sadle om for at bringe lufthavnen tilbage på ret kurs. Lufthavnen dropper derfor lønkompensationsordningen og reducerer antallet af medarbejdere", lyder det ifølge Stiften.dk i en pressemeddelelse fra Aarhus Lufthavn.

 Peer H. Kristensen, der er administrerende direktør i Aarhus Lufthavn, kalder situationen for træls:

- Det er en rigtig træls situation, men vi er nødsaget til at handle rettidigt og iværksætte de afskedigelser og organisatoriske ændringer, der er nødvendige for at sikre vores fremtid. Hjælpepakkerne og de minimale grænseåbninger har ikke været til vores fordel, og vi må nu tilpasse virksomheden den virkelighed, vi ser ind i. Lufthavnen er rent personalemæssigt gearet til at betjene omkring 550.000 passagerer, og det niveau forventer vi først at være oppe på i løbet af et par år, siger han.

Lufthavnens ledelsen har varslet opsigelser i de tre afdelinger, som betjener passagererne – det drejer sig om Security, Passagerservice og rampen.

Det er uvist, hvor mange medarbejdere, der helt præcist skal ud på en ny jobjagt, men ledelsen forventer, at det vil være medarbejdere i deltidsstillinger svarende til op til omkring 23 fuldtidsstillinger.