Arkivfoto. Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

'Historisk hus' står i flammer

27. jun 2020, 08:58
Det er anden gang på ganske kort tid, at der er ild i spejderhytten lidt nord for Aarhus.

Østjyllands Brandvæsen er lørdag morgen kaldt ud til en brand i en spejderhytte i Lystrup lidt nord for Aarhus. Det skriver TV2 ØSTJYLLAND, der omtaler den gamle hytte som et 'historisk hus'. 

LÆS OGSÅ: DMI advarer: - Vejret er en tikkende bombe i dag

Der blev slået alarm om, at der var ild i spejderhytten, der i årtier har været samlingspunkt for lokale spejdere, ved halv fem-tiden i morges. 

- Det er overvejende sandsynligt, at det er en påsat brand. Det er også i den retning, vi efterforsker, siger Lars Bisgaard, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til den regionale tv-kanal.

Ingen personer er kommet til skade ved lørdagens brand i hytten, der plejer at være omdrejningspunkt for cirka 120 KFUM-spejdere. 

For få uger siden var der også ild i spejderhytten på Elsted Skolevej.

Brandfolk måtte søndag den 7. juni rykke ud til hytten for første gang, og dengang lød meldingen fra Østjyllands Politi, at den gamle spejderhytte var stort set var udbrændt.