Arkivfoto. Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Brand på jysk skole

2. jul 2020, 06:51
Der er torsdag morgen udbrudt brand på en skole ved Herning.

Der opstod torsdag morgen en brand på skole ved Herning.

Politiet modtog ved halv fem-tiden en melding om, at der var brand på Gjellerupskolen ved Herning.

LÆS OGSÅ: Fem ambulancer sendt til alvorlig ulykke på motorvej

Et par timer senere er slukningsarbejdet stadig i gang, og Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter, at ingen personer er kommet til skade ved branden.

Der er i øjeblikket ikke fare for omkringboende, ligesom branden heller ikke skulle påvirke trafikken i området, lyder det fra den midtjyske ordensmagt på Twitter.

TV Midtvest skriver, at skolen har stået tom siden januar, hvor eleverne blev flyttet til en anden skole. I april blev skolen ramt af en påsat brand, da der her blev tændt et bål på en af skolens gange.