Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alvorlig ulykke - person fastklemt

30. apr 2020, 08:30
Roskildevej var torsdag morgen spærret på grund af et alvorligt færdselsuheld

Der er torsdag morgen sket et alvorligt færdselsuheld på Roskildevej ved Slettebjergvej. En lastbil og en personbil er stødt sammen. Roskildevej blev derfor spærret i begge retninger. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

LÆS OGSÅ: Danske Bank lider stort milliardtab

Politiet opfordrede til, at bilister fandt alternative ruter.

- Uheldet skete omkring klokken 7.55, hvor en lastbil og en personbil stødte sammen. Der er tilkaldt en bilinspektør for at lave undersøgelser på stedet, og det gør vi kun, når der er tale om et alvorligt uheld. siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard til B.T

Politiet oplyste klokken 10:10, at der igen var blevet åbent for trafik i begge retninger. Samtidig er føreren af personbilen blevet kørt til behandling på sygehuset, mens personen i lastbilen slap uskadt fra uheldet. 

- Uheld sandsynligvis sket ved venstresving ind foran modkørende lastbil, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.