10 ansatte fra Aalborg Universitetshospital er sendt hjem i karantæne. (Arkivfoto) Foto:

28 sygehus-ansatte sendt hjem i karantæne

18. maj 2020, 19:23
28 ansatte på to danske sygehuse er sendt hjem efter at have været i kontakt med en patient, som er smittet med corona-virus.

Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring har sendt 18 ansatte hjem, efter at de ansatte har været i kontakt med en smittet patient. De er alle blevet testet, men svarene er endnu ikke kommet, bekræfter hospitalets pressetjeneste over for TV2 Nyhederne.

LÆS OGSÅ: Ægtepar afvist ved færgen - Måtte sejle hjem til Sverige

Derudover er 10 ansatte fra Aalborg Universitetshospital også sendt hjem.

Den smittede patient er blevet overflyttet fra Aalborg Universitetshospital til Regionshospitalet Nordjylland. I den forbindelse kan der være sket et svigt.

- De 18 ansatte er alle blevet sendt hjem for at være på sikre side, indtil vi har fået klarlagt, hvad der reelt er sket i forbindelse med overflytningen af patienten, siger kommunikationskonsulent hos Regionshospital Nordjylland Camilla Brandt til TV2.

Dansk Sygeplejeråd blev mandag morgen informeret om hjemsendelsen. Fagforbundet forlanger nu svar på, hvordan det kunne ske.

LÆS OGSÅ: Uhyggeligt drama i supermarked