Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

10-årig dreng død i ulykke

13. jul 2020, 18:43
En 10-årig dreng er død efter en trafikulykke mandag i sidste uge.

En blot 10-årig dreng er død efter en højresvingsulykke i Brønshøj ved København mandag i sidste uge.

Det skriver TV 2 Lorry efter at have fået dødsfaldet bekræftet af politiet.

Drengen afgik ved døden fredag, skriver mediet.

Den 10-årige blev mandag formiddag klemt under en personbil, da han på cykel skulle dreje til højre ved Frederikssundsvej og Tuxenvej i Brønshøj. Drengen blev efterfølgende fragtet til Rigshospitalet, men trods lægernes forsøg stod hans liv ikke til at redde.

Det er fortsat uvist, om der skal rejses sigtelse mod bilisten.