Cykelkommentatoren og Frankrigs-eksperten Jørgen Leth vil til næste sommer gentage kunststykket fra i år og kommentere Tour de France på egen hånd.

LÆS OGSÅ: DR-profil om Mette F.-undskyldning: "Det blev et nej tak fra min side"

- Det skal vi, siger han til Ekstra Bladet, mens han over for B.T. sætter lidt flere ord på:

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

- Vi skal afsted igen næste år. Det er allerede aftalt. Det gør vi bare, siger Jørgen Leth og tilføjer:

- Jeg var glad for at lave det. Det var et spændende setup. Det var inspirerende at arbejde sammen med andre, end dem jeg kendte: TV 2.

LÆS OGSÅ: Rigmand ude med riven: - Tissekone-show

I år indgik han et samarbejde med Citroën, og med sønnens Asgers hjælp dækkede den 82-årige kommentator i en videopodcast nærmest på egen hånd verdens største cykelløb.

Det mangeårige samarbejde med TV 2 ændrede sig sidste år, og i foråret fortalte TV 2’s sportschef, Frederik Laursen, at man ikke kunne blive enige med Jørgen Leth om dækningen af Tour de France.