Nu rejser advokaten for de efterladte et erstatningskrav på over 400.000 kr. (Arkivfoto) Foto: Ritzau Scanpix

Nu kræver familien erstatning: 'Det er kommunens skyld, at Lennart ikke længere er i live'

18. dec 2020, 10:10
Lennart Henriksen blev fundet død på en terrasse udenfor et kommunalt center i Albertslund. Nu kræver familien en erstatning på 400.000 kr. for brud på menneskerettighederne.

I januar sidste år blev den 55-årige hjertepatient Lennart Henriksen, som også led af psykisk sygdom, fundet død på en terrasse foran Rehabiliteringen i Sundhedshuset i Albertslund kommune.

Der var gået mere end fire timer siden han sidst blev tilset, selvom hans læge havde sagt, at kan skulle være under konstant opsyn. Nu rejser advokaten for de efterladte et erstatningskrav på over 400.000 kr. Det skriver TV 2 Lorry.

- Vi mener, at vi har beviser for, at kommunen kunne have forhindret det her dødsfald, og at det er kommunens skyld, at Lennart ikke længere er i live, siger Mads Pramming, advokat for Lennart Henriksens familie.

Et erstatningskrav efter dansk lovgivning betyder typisk, at efterladte kan få dækket begravelsesomkostningerne på cirka 20.000 kr. Men kravet i Lennart Henriksens sag sker efter menneskerettighedskonventionen, og her er ”Retten til at livet” en helt grundlæggende menneskerettighed. Den rettighed mener advokat Mads Pramming er blevet krænket, og dermed bliver beløbet et helt andet.

- Vi har rejst et krav på 400.000 kroner plus begravelsesudgifterne, siger Mads Pramming.

Menneskerettigheds-ekspert: Sagen kan få stor betydning

Erstatningskravet er netop sendt afsted til Albertslund kommune, og ifølge kravet har kommunen konkret forbrudt sig imod menneskerettighedskonventionens artikel to, som er retten til livet, fordi Lennart Henriksen døde, imens han var i kommunens varetægt og ikke fik den hjælp han havde krav på. Ifølge Nikolaj Nielsen, som er jurist og teamleder i Institut for Menneskerettigheder, kan sagen danne præcedens.

- Den kan få stor betydning, fordi vi ikke har set den her slags sager før. Den kan åbne en port op. Hvis det ender med, at familien får tilkendt erstatning, kan det jo betyde, at vi ser flere af den her slags sager, siger han til TV 2 Lorry.

Der har ikke været rejst andre menneskerettighedssager om voksne, der er døde efter plejesvigt. Menneskerettighedskonventionen er dog generelt kommet i brug flere gange i erstatningssager blandet andet i sager om omsorgssvigtede børn. I de sager er børnene blevet tilkendt erstatning.

- Alt andet lige er det her jo med til at beskytte den enkeltes rettigheder og give borgerne en mulighed for at gøre et krav gældende. Det må jo også få kommunerne til at øge fokus på, at det her simpelthen ikke må ske, siger jurist og teamleder i Institut for Menneskerettigheder Nikolaj Nielsen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Jeg synes, det ligger fint i tråd med, hvad vi har set på børneområdet. Retten til livet er en meget vigtig menneskerettighed. Det kan ikke blive mere vigtigt. Det er et område, hvor man kunne forvente, at der ville komme nogle sager på voksenområdet, ligesom der har været på børneområdet.

Hvad vil det betyde for kommunerne, hvis de skal til at betale erstatning i 100.000 kroners klassen frem for 20.000 kroners klassen?

- Man kan jo håbe på, at det giver øget fokus, og at kommunerne sørger for at være opmærksomme, og at man reagerer, når der kommer underretninger om, at de er noget helt galt. Den slags underretninger var der jo også i den her sag, siger Nikolaj Nielsen.