Lene Espersen kan flytte Vvælgere

10. sep 2008
Lene Espersen betegnes som enormt populær, og målinger viser nu, at hun kan flytte stemmer fra Venstre.

Den nye konservative leder, Lene Espersen, kan med sin enorme popularitet hugge stemmer fra Venstre, viser Gallup-måling.

Målingen viser, at næsten hver tredje vælger, der i dag stemmer Venstre, finder det meget eller overvejende sandsynligt, at de vil stemme konservativt ved næste valg, efter at Lene Espersen blev valgt til ny politisk leder, skriver Berlingske Tidende.

Og skulle statsministeren træde tilbage, ser det nærmest katastrofalt ud for Venstre.

Hele 41 pct. af Venstres vælgere foretrækker Espersen som statsminister frem for Venstres egen kronprins, finansminister Lars Løkke Rasmussen. Kun 40 pct. af Venstre-folkene peger på ham.

Den konservative gruppeformand Lars Barfoed siger til Berlingske Tidende, at han sagtens kan forstille sig en konservativ statsminister.

- For år tilbage havde vi jo en konservativ statsminister, og man kan sagtens forestille sig, at den situation opstår igen, siger han.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her