Lejrbål satte ø i brand

29. jul 2008
To lejrbål satte den lille ø Alholm i Isefjorden i brand.

To lejrbål placeret blot med et par meters afstand var for hård kost her i den sommersvedne natur på den den lille ø Alholm, som ligger i Isefjorden ud for Kulhuse. Ilden tog fat, hvilket resulterede i, at en del af øen nu er brændt af. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Der er brændt i en radius af 50 meter fra bålstederne, siger Jan Marup fra familien, der ejer øen til Frederiksborg Amts Avis.

Det er ikke første gang, at der har været brand på den lille ø. For blot to år siden brændte familiens sommerhus.

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her