- Vi taler med mændene, hvor de er, siger Janet Alsø, adm. direktør hos den private speciallægeklinik CardioLab, der hjælper specialarbejdere og andre kortuddannede på offentlige arbejdspladser med at blive sundere. Foto: Pr-foto

Sundhed på arbejdspladsen: Direktør for lægeklinik: - De ligner stærke mænd, men er ofte skrøbelige

14. jan, 06:03
Mandlige specialarbejdere hører til samfundets mest udsatte, og de dør før de fleste andre på grund af usund livsstil og sygdom. Ifølge speciallægeklinikken CardioLab har kommunernes HR-afdelinger og ledere berøringsangst overfor gruppens problemer, som ellers kunne afhjælpes, mener klinikkens direktør.

Når Janet Alsø fremlægger de nøgne fakta, er det svært at finde optimismen frem.

- En dansk specialarbejder dør gennemsnitligt, når han er 73 år, og når han går på pension, er han ofte syg. Specialarbejdere får ikke mange raske år, når de går på pension, og når vi screener dem, finder vi ofte præ-diabetes eller diabetes. I de tilfælde er risikoen for blodprop fire gange større.

Hun er administrerende direktør hos CardioLab, som er en privat lægeklinik med speciale i hjertekarsygdomme, der arbejder med forebyggelse af livsstilssygdomme og blodpropper.

LÆS OGSÅ: Specialarbejderen Steen vejer 174 kilo: Mange ved godt, at der er noget galt

Virksomheden har specialiseret sig i at hjælpe specialarbejdere og andre kortuddannede på offentlige arbejdspladser med at blive sundere, og kundekartoteket er fyldt godt op med driftsafdelingerne i landets kommuner, der beskæftiger mange mænd fra den gruppe.

- Vi finder, at hver tredje mand i kommunernes vej og park-afdelinger har åreforkalkninger. Det er især fedt, der lægger sig i karrene, og det er den primære årsag til blodpropper. Men disse mænd er ikke gode til at gå til lægen og forklare sig, og vi oplever, at lægerne heller ikke er gode til at kommunikere med disse mænd, siger Janet Alsø.

Sundhedstjek virker på udvalgte grupper

Når hun alligevel er optimistisk på gruppens vegne, er det fordi, CardioLab mener at have fundet en model, som de kan tjene penge på, og som samtidig potentielt kan redde deres kunders liv.

Med CardioLabs hjælp er det blandt andet lykkedes Driftsbyen i Høje-Taastrup Kommune at skubbe deres ansatte – primært midaldrende og ældre mænd med kort eller ingen uddannelse – i retning af et sundere liv med målbare positive resultater. 

Resultaterne af sundhedsindsatserne på de kommunale arbejdspladser er så gode, at CardioLab har planer om at publicere dataene som forskning.

Og så er der virkeligheden, hvor man blandt specialarbejderne skal turde at kalde en spade for en spade. Men det tør HR-afdelingen og lederne ofte ikke
Janet Alsø, adm. direktør, CardioLab

- I Vej og Park (kommunernes driftsafdelinger, red.) i kommunerne har vi lige nu 530 sundhedsforløb kørende, vi har foretaget mere end 5.000 sundhedstjek, og vi har indsamlet data, der viser, at sundhedstjekkene virker på specifikke målgrupper.

Dermed kan CardioLabs løsning gå hen og udfordre det, der i årevis har været en udbredt sandhed i forskerkredse: At forebyggende sundhedstjek ikke har nogen nævneværdig effekt. Det viste en stor undersøgelse fra 2017, der havde fulgt knap 18.000 almindelige borgere over tre årtier, blandt andet.

LÆS OGSÅSundhedstjek reddede liv - nu gnasker specialarbejderne gulerødder i stedet for wienerbrød

- Der findes ikke data i dag, der viser, at sundhedstjek virker, fordi undersøgelserne er bredt funderet på befolkningen. Men det forskningsprojekt, vi sætter i gang nu, baserer sig på data, der viser, at sundhedsindsatser på arbejdspladsen kan betale sig til gruppen af specialarbejdere og kortuddannede mænd, siger Janet Alsø.

HR-folk og ledere har berøringsangst

Som A4 Arbejdsliv tidligere har beskrevet, pibler det frem med sundhedstilbud på landets kommunale arbejdspladser i disse år, men ifølge Janet Alsø er det svært at nå de kortuddannelde mænd med de typiske tilbud.

- Der er på den ene side de sundhedstiltag, som indgår på HR-afdelingernes liste. Altså træningsfaciliteter, frugtkurv og så videre. Og så er der virkeligheden, hvor man blandt specialarbejderne skal turde at kalde en spade for en spade. Men det tør HR-afdelingen og lederne ofte ikke. Der kan være berøringsangst overfor denne gruppe, som har lavstatus, siger Janet Alsø.

Odense Kommune, som er en af landets mange kommuner med en vifte af sundhedsfremmetilbud til de ansatte, oplyser til A4 Arbejdsliv, at deres tiltag virker. Hvorfor skulle det ikke være tilfældet?

- Jeg synes, at det er fantastisk, at man for eksempel gør noget ved rygning på arbejdspladsen. Men vi kan se, at gruppen af specialarbejdere ikke bruger tilbuddene, fordi de har en modstand mod 'damerne i kommunen'. Altså dem i HR-afdelingen, som sidder og sætter tiltagene i gang, og som arbejder med sundhed ud fra en klassisk sundhedsopfattelse. Standard rygestopkurser og den slags tilbud er ikke motiverende for den her målgruppe, siger Janet Alsø.

Hun peger på frugtordningerne som et andet tilbud, der rammer forkert på den type arbejdspladser. 

- Kan man få noget ud af at stille en frugtkurv på arbejdspladsen? Ja, hvis den for eksempel sættes ovre i Vej og Park, hvor de ansatte ikke spiser frugt og grønt. Men i stedet står frugtkurven typisk på direktionsgangen, hvor de ansatte i forvejen spiser frugt, siger Janet Alsø.

Kræver andre værktøjer

Belært af den slags erfaringer har CardioLab derfor taget andre værktøjer i brug, når virksomheden ruller ud med sin mobile klinik til de kommunale arbejdspladser.

- Vi taler med mændene, hvor de er. Og normalt taler man om ulemperne ved rygning - altså den typiske med at 'du dør, du får kræft' - men jeg taler ikke om rygningens skadevirkninger, når jeg holder oplæg. Jeg lover, at vi ikke taler om rygning og nøjes med at tale om de fordele, det kan føre med sig at stoppe, siger Janet Alsø. 

Nogle af disse mænd har kørt med deres makker i 25 år, og de kender hinanden bedre, end de kender deres koner
Janet Alsø, adm. direktør, CardioLab

Hvis de kommunale arbejdspladser skal hjælpe specialarbejdere med at lære at passe bedre på sig selv, kan man med fordel sammenligne driftsafdelingernes ansatte med et fodboldhold, mener hun.

- Tænk på omklædningsrummet. Der ligger en fed gruppedynamik der, hvor mænd er gode til at vise omsorg og passe på hinanden, men det skal være på deres præmisser. Nogle af disse mænd har kørt med deres makker i 25 år, og de kender hinanden bedre, end de kender deres koner, siger hun.

I den forstand består CardioLabs service ikke bare af et sundhedstjek, men også af en slags socialt arbejde.

LÆS OGSÅ: Sundhedstilbud til kommunalt ansatte vinder frem: Psykologhjælp især populært

- Kommunernes driftsafdelinger har mange svage medarbejdere, der godt nok ligner hårde, stærke mænd og rå bøster med kæmpe hænder, men som ofte er skrøbelige og har brug for en hånd til at klare livet, siger Janet Alsø.

Derfor mener hun også, at de kommunale driftsafdelinger bør fremhæves som et positivt eksempel på en rummelig arbejdsplads.

- Det her er en af de sidste arbejdspladser, der kan rumme disse mænd med et fælleskab, som kan bære dem. Hvor det er ok, at man ikke kan læse eller kan sidde stille til møderne. Her har de et sted at være og skabe værdi, når de slår vores græs, lapper huller i vejene, tømmer skraldespande og  sørger for, at der ikke er rotter, siger hun.