Laudrup vandt over arvefjender

3. nov 2008
Michael Laudrups Spartak Moskva kunne for første gang i årevis besejre arvefjenderne fra CSKA Moskva.

Det er første gang i syv år, at Spartak har kunnet vinde et lokalopgør mod CSKA, og derfor førte 0-1-sejren naturligvis til jubel blandt fansene.

"I de sidste tre kampe har der været spillemæssig fremgang, og at få ram på arvefjenderne fra CSKA er kulminationen på ugers hård træning og taktiske ændringer," sagde Michael Laudrup efter kampen til Ekstra Bladet.

Efter Spartaks mål blev stemningen meget ond på stadion, og hen mod slutningen blev CSKA-spilleren Nikolay Zhirkov udvist efter en større omgang tumult på banen, hvor dommeren angiveligt også blev truet.

-Newspaq

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks