Laudrup præsenteret i Moskva

12. sep 2008
Michael Laudrup blev i dag præsenteret som ny træner i Moskva.

Så skete det endelig. Michael Laudrup er nu blevet præsenteret som ny træner for fodboldklubben Spartak Moskva.

Michael Laudrup har underskrevet en kontrakt, der løber i 18 måneder og han begynder sit arbejde i Moskva med det samme. Klubben har store ambitioner, som den tidligere danske landsholdsspiller skal hjælpe med at indfri.

"Jeg ved, at klubben ikke har vundet ligaen i de sidste syv år. Derfor er det en stor udfordring for mig at gøre noget ved den situation," siger Michael Laudrup ifølge klubbens hjemmeside.

Skiftet til russisk fodbold har betydet et stop for samarbejdet med assistenttræner John 'Faxe' Jensen, der af familiemæssige årsager ikke ønskede at flytte med til Moskva.

Spartak Moskva ligger p.t. nummer tre i den russiske liga med 36 point for 20 kampe, mens topholdet Rubin har 42 point.

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her