- Også jeg skal dø – en dag. Men jeg har tænkt mig at gøre det med støvlerne på. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Lars Løkke siger stop: 'Det skal slutte nu'

14. jun, 10:35
Lars Løkke Rasmussen er ved at få nok af coronarestriktioner. Nu er tiden kommet til at vende tilbage til livet, mener den tidligere statsminister

I et nyt debatindlæg på BT giver den tidligere statsminister en billedlig beskrivelse af sin fredag aften i København. Byen syder og alle vil gerne tilbage til noget, der vinder om en normal hverdag igen, skriver Lars Løkke Rasmussen.

Men vi holdes stadig tilbage af restriktioner og lukketider, og det er Lars Løkke Rasmussen ved at være godt og grund træt af.

- Også jeg skal dø – en dag. Men jeg har tænkt mig at gøre det med støvlerne på. Og derfor tillader jeg mig at sige – imens jeg overlader de spinmæssige implikationer til klogehovederne i kommentatoriet på News og andre steder – at det må slutte nu, skriver han blandt andet i debatindlægget.

Derfor opfordrer han til, at der sættes en stopper for bemyndigelseslove, der tillader ministre at 'skalte og valte' med vores frihedsrettigheder. Til gengæld bør vi genåbne Danmark i takt med resten af Europa, lyder det.

Han pointerer samtidig, at Danmark har brug for at få vendt den økonomiske krise, der for alvor kan blive dyb og trække lange spor fremover. Det vil kræve, mener han, at vi får gang i samfundet igen.

- Så lad os komme i gang, for det perspektiv – at vende tilbage til livet – det er værd at leve for, skriver han på BT.