Jobcenter_neutralt_Ida_Guldb__k_ArentsenRitzau_Scanpix
Langtidsledigheden er steget med 57,6 procent fra januar 2020 til januar 2021. Især hovedstadsområdet er hårdt ramt. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Langtidsledigheden er steget i 97 kommuner

11. mar 2021, 17:27
Antallet af langtidsledige er steget i næsten hele landet siden før coronakrisen, men der er stor forskel på, hvor meget den er steget i de forskellige kommuner.

Denne artikel er oprindeligt bragt på NB Beskæftigelse.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Fra januar 2020 til januar 2021 er langtidsledigheden steget med 13.690 personer, svarende til en stigning på 57,6 procent. Men tallet gemmer på store forskelle mellem kommunerne, hvor stigningen spænder vidt fra under ti procent til over 130 procent. Det skriver NB Beskæftigelse.dk, som har lavet et danmarkskort over udviklingen.

Dermed afslører stigningen i langtidsledigheden, at der er store forskelle på, hvor hårdt de enkelte kommuner er blevet ramt af stigninger i ledigheden som følge af covid-19 og de medfølgende nedlukninger af samfundet.

LÆS OGSÅ: Analytiker i AE: Politikerne skal forstå, at coronakrisen rammer skævt

Netop nu er andelen de ledige som er ramt af langtidsledighed den højeste siden 2014. En ledig er ifølge opgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) hvis, man har været ledig i mindst 80 procent af tiden indenfor de seneste 12 måneder.

Netop den ledighedsgruppe kan være en stor byrde for kommunerne, fordi det normalt bliver gradvist sværere for folk at få et job, jo længere tid man har været ledig. Derfor er de langtidsledige i større risiko for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket kan lede til en større negativ effekt på økonomien.

Samtidig har langtidsledigheden også stor betydning for kommunernes bundlinje på kort sigt, fordi man får et gradvist mindre statstilskud for ydelserne til kommunens ledige, jo længere tid de har været på offentlig forsørgelse.

Hovedstadsområdet særligt hårdt ramt

Kortet viser, at kommunerne i hovedstadsområdet generelt er blandt de hårdest ramte af stigningen i langtidsledigheden. Ud af de fem kommuner med de højeste stigninger, ligger fire af dem i hovedstadsområdet.

På tværs af resten af landet er billedet meget broget, og der er stor forskel på stigningen i langtidsledigheden, når man krydser enkelte kommunegrænser. Eksempelvis har Vejen og Kolding kommuner nogle af de laveste stigninger i langtidsledigheden, selvom Vejens nabokommune mod nord, Billund Kommune, har den højeste stigning i landet. En del af forklaringen er dog, at Billund kom fra et meget lavt niveau, og derfor ikke har haft nogen speciel stor nominel stigning.

LÆS OGSÅ: Forskergruppe: Uden nedlukninger var 35.000 døde

Kun en kommune har ikke haft en stigning i langtidsledigheden, nemlig Ærø Kommune. De havde 26 langtidsledige i januar 2020, og har i januar 2021 fortsat præcis 26 langtidsledige. Med de laveste stigninger følger derefter Kerteminde, Fanø, Guldborgsund og Kolding med stigninger på mellem 9 og 27 procent i antallet af langtidsledige.

Mere end en fordobling

Fem af landets kommuner er særligt hårdt ramt af stigningen i langtidsledigheden, og har haft mere end en fordobling af langtidsledigheden i kommunen. De fem kommuner er Billund, Allerød, Furesø, Herlev og Solrød. Til gengæld kan alle de fem kommuner trøste sig med, at stigningen sker fra et forholdsvist lavt niveau af langtidsledige før coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Forbundsformand: Hvem vil bytte et job ud med en tilværelse på dagpenge?

Derfor skal tallene også læses med det forbehold, at de angiver en procentvis stigning fra den enkelte kommunes niveau i januar 2020, og derfor ikke tager højde for hvilket niveau af langtidsledige, der var før covid-19 kom til landet.

Det betyder med andre ord, at jo højere antallet af langtidsledige var i januar sidste år, jo højere en nominel stigning skal der til for at have en høj procentvis stigning.

Alligevel kan tallene i høj grad bruges til at sige, hvor der er sket store rystelser i ledigheden i forhold til det normale niveau.

Netop en kommune som Billund Kommune, der har landets højeste stigning i antal langtidsledige, har normalt en lav ledighed. Men fordi eksempelvis lufthavnen, Legoland og Lalandia har været hårdt ramt af nedlukningerne, har kommunen haft et meget stort hop i ledigheden under nedlukningerne.