FH-næstformand: Langtidsledige skal have mulighed for hurtig omskoling
DA CORONAKRISEN BRØD ud, mistede mange tusinde lønmodtagere deres arbejde. Kort tid efter begyndte langtidsledigheden også at stige. Nye tal viser, at der nu mere end 8.000 flere langtidsledige end i marts i år.
Tallet er stærkt bekymrende. Erfaringerne viser, at det er sværere at komme tilbage i arbejde, jo længere tid, man er ledig. Derfor foreslår FH, at de regler, der i dag forhindrer langtidsledige i at blive omskolet, bliver ændret hurtigst muligt.
LÆS OGSÅ: Fagforbund om gratis arbejde og regelbrud i psykiatrien: - Det er meget bekymrende
For at gøre det lettere for ledige at blive omskolet forslår vi, at man udvider begrebet ”forældet uddannelse” i beskæftigelsesindsatsen. I dag gælder det nemlig, at en uddannelse først betragtes som forældet, når den ikke har været i brug i fem år.
DET MENER VI, er en uhensigtsmæssig begrænsning: En uddannelse skal fremover også kunne betragtes som forældet, hvis den ledige ikke længere kan varetage et job inden for sit erhverv enten pga. sygdom eller pga. samfundsudviklingen.
Eksempelvis skal den stewardesse eller medarbejder i et rejsebureau, der har mistet sit arbejde pga coronakrisen, ikke vente fem lange år på omskoling. Fem år er ødelæggende lang tid at gå og vente på, at den vingeskudte fly- og rejsebranche, kommer på fode igen får skabt arbejdspladser til alle de ledige.
Ved at udvide begrebet forældet uddannelse kan vi sikre, at flere langtidsledige får mulighed for et hurtigt sporskifte, der kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet
Ejner K. Holst, næstformand i FH
Og den bager, der har mistet sit job pga. melallergi, skal ikke vente i fem år på at få adgang til uddannelsesløft eller andre gode uddannelsesordninger – når det mellemtiden er umuligt for ham at arbejde videre inden for det fag, han er uddannet til.
Ved at udvide begrebet forældet uddannelse kan vi sikre, at flere langtidsledige får mulighed for et hurtigt sporskifte, der kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet.
FH FORESLÅR OGSÅ, at kommunerne i højere grad end i dag gør brug af revalidering i forhold til mennesker, der har begrænsninger i arbejdsevnen og derfor har brug for at skifte spor for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
I dag skal andre redskaber prøves af, før man kan sætte gang i et revalideringsforløb. På den måde er revalidering er i dag ikke sideordnet med de andre redskaber i værktøjskassen. Det skal ændres!
Revalidering er for nogle ledige den mest bæredygtige løsning. Og hvis en sagsbehandler vurderer, at revalidering er den rette vej frem – fx hvis der er risiko for langtidsledighed – så er der ingen grund til at vente.