Landets sidste private jobcenter fyres

17. mar 2011
Gribskov Kommune fyrer landets sidste private jobcenter og overtager jobindsatsen. Et farvel til private jobcentre i Danmark, mener ekspert og Socialdemokraterne. Borgerlige politikere er skuffede.

Regeringens plan for flere private jobcentre har lidt endnu et nederlag.

Gribskov Kommune har besluttet at overtage de fleste opgaver fra det private jobfirma Ramsdal A/S. 50 ansatte skal nu igen have kommunen som arbejdsgiver. I 2009 var det Køge Kommune, der opsagde kontrakten med et privat jobfirma, der drev jobcenteret. Og nu vil Gribskov Kommune overtage alle opgaver på nær kurser, aktivering og kontakt til virksomheder.

»Jeg forstår ikke at en borgerlig regering, gør det vanskeligere, at privatisere," siger borgmester Jan Ferdinandsens (K). Han er utilfreds med, at VK-regeringen har strammet reglerne på området. Staten betaler i dag færre penge til kommunerne, når de får ledige i job igen, end staten gjorde tidligere.

Derfor er kommunen nu tvunget til at overtage opgaverne fra det private firma Ramsdal. Hos Venstre er skuffelsen stor.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

”Jeg er jo lidt forundret, at regeringen vil ændre loven så meget, at vi ikke længere kan have et privat jobcenter. Det kommer også til at koste penge at føre opgaverne tilbage. Det er ærgerligt,” siger næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget, Jørgen Simonsen (V).

 

S: Farvel til private jobcentre

Den socialdemokratiske formand for udvalget er derimod godt tilfreds med kommunens beslutning.

”Det her er nok det endelige farvel til private jobcentre. Jeg tror ikke, der er den store fremtid for private jobcentre i Danmark. Men derfor kan der jo godt være et samarbejde omkring mindre opgaver som aktivering og kurser. Sådan bliver det i Gribskov Kommune fremover,” siger Lone Møller (S).

”Det er klart, der nu bliver udgifter, fordi vi skal ansætte en arbejdsmarkedschef og jobcenterchef og tilbageføre opgaver til et kommunalt jobcenter.”

 

Dyrekøbte erfaringer fra udlandet

Gribskov var sidste bastion for regeringens store plan om at privatisere jobindsatsen i Danmark. Forbilledet har været lande som Holland og England, der har privatiseret jobindsatsen. Men også i Holland har det offentlige efter flere år måtte sande, at der ikke var den store gevinst ved at lade private overtage indsatsen. Tværtimod er udgifterne eksploderet, når kommunerne har taget opgaverne tilbage, forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet, der er ekspert i jobindsats og beskæftigelsespolitik.

”Gribskovs-modellen er død. Den rene kassetænkning, hvor man spekulerer i refusionsreglerne, er død.  Men de private jobfirmaer kan stadigvæk tjene penge på deres spidskomptencer, fx virksomhedsrettet aktivering. Den slags aktivering er blevet meget vigtig for kommunerne med regeringens nye regler.”

Forskeren understreger, at det har vist sig at være problemfyldt at udlicitere hele jobindsatsen, som vi har set det i Køge og Gribskov.

”Der har været mange uforudsete udgifter, og kvaliteten har været svingende. Derfor har begge kommuner efter et par år tilbageført opgaverne til det offentlige.”

Bestyrelsesformanden for Jobcenter Gribskov A/S, Karl-Erik Nielsen, mener stadigvæk, at de private firmaer har en vigtig rolle at spille i jobindsatsen.

"Vi mener, at der fortsat kan skabes værdi for alle parter ved et fremtidigt samarbejde," siger han i en pressemeddelelse, efter kommunens beslutning om at trække stikket for det private jobcenter.

 

VK: Mere privatisering giver bonus

Regeringen og Dansk Folkeparti har ellers gjort en stor indsats for at få kommunerne til at privatisere jobindsatsen. I 2007 besluttede VK og DF at belønne privatiseringsivrige kommuner med en bonus: Hvis lokalpolitikerne sender jobindsatsen videre til private, får kommunen refunderet halvdelen af administrations- og lønudgifterne fra staten.

"Regeringen frygtede, at kommunerne ikke vil privatisere nok", siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.

I forbindelse med regeringens genoprettelsespakke besluttede man dog at skære i refusionsreglerne for at spare statens penge.

Før fik kommunerne 67 % i refusion for at få aktiverede kontanthjælpsmodtagere i arbejdede rettidigt.

”Det er nu skåret væk. Nu får de kun 33 % procent for alle aktiverede, der kommer i job,” forklarer Flemming Larsen

Før fik kommunerne 50 % refusion for alle udgifter. Men den ordning er også væk.

"De private jobcentres indtjeningsmuligheder er dermed forringet væsentligt. Derfor vil vi nok ikke se flere private jobcentre, som vi har set det i Gribskov," siger Flemming Larsen.