annehammerbillede
- Selve aftalen rummer mange positive elementer, og det er et meget lille skridt på en meget lang vej. Og det er et udgangspunkt for, at vi kan komme videre, siger folkeskolelærer Anne Hammer. Foto: Privat

Læreren Anne stemte ja til ny aftale: 'Et meget lille skridt på en meget lang vej'

2. sep 2020, 14:32
Den nye arbejdstidsaftale, som tirsdag blev stemt igennem af lærerne, er et farvel til den udskældte lov 409 og et goddag til en ny demokratisk aftale med potentiale. Det mener folkeskolelærer Anne Hammer.

Det blev et ja fra folkeskolelærer Anne Hammer, da hun skulle dømme den nye arbejdstidsaftale for lærerne inde eller ude.

Efter flere år med utilfredshed over den såkaldte lov 409, der siden 2014 har reguleret de overordnede rammer for organiseringen af læreres arbejde - herunder deres arbejdstid, blev der i august aftalt en ny arbejdstidsaftale mellem Danmarks Lærerforening og KL. Den aftale blev officielt vedtaget tirsdag.

LÆS OGSÅ: Lærerne siger ja til ny arbejdstidsaftale

Det skete, efter 67,2 procent af lærerne stemte ja, mens 32,8 procent stemte nej. Anne Hammer er således en af ja-sigerne, der i dag kunne møde ind på arbejdet med udsigt til en ny arbejdstidsaftale fra næste skoleår. En udsigt, der glæder hende.

- Jeg er glad. Først, da jeg hørte om aftalen, var jeg overrasket, og det kom lidt bag på mig, at det lod sig gøre at blive enige. Selve aftalen rummer mange positive elementer, og det er et meget lille skridt på en meget lang vej. Og det er et udgangspunkt for, at vi kan komme videre, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Med en aftale, der har været syv år undervejs med flere forgæves forhandlinger, havde Anne Hammer egentlig opgivet håbet. Derfor er det med glæde, at den nye aftale lander, selvom ikke alt er fryd og gammen.

Grundlag for mere

Hun havde, forklarer hun, blandt andet ønsket sig et loft over undervisningstimetallet og mere fokus på forberedelsestiden i den nye aftale. Hun håber nu, at det er elementer, som potentielt kan finde vej ud på skolerne under den nye aftale. Indtil da har hun svært ved at forudse, hvad aftalen kommer til at betyde for lærerne.

- Jeg håber, at aftalen danner grundlag for, at vi kan snakke sammen om, hvor meget tid det rent faktisk kræver at forberede undervisningen, og hvilke udfordringer, vi har som lærere. Og jeg håber, kommunerne vil lytte mere til os, når vi siger, at der er ting, der ikke hænger sammen, og at der så bliver handlet på det, siger hun.

Derfor kræver det også noget af hende selv og kollegerne ude på de danske folkeskoler, påpeger hun. For forandring kommer ikke bare af sig selv.

- Det kommer til at kræve noget af os, og der er helt klart nogle tillidsrepræsentanter, der får travlt med at få det her samarbejde op at køre. Men det håber jeg bare, de kan magte. Det er en stor opgave, siger Anne Hammer og slår fast:

- Jeg er bare virkelig, virkelig glad for, at jeg ikke skal arbejde under en lov længere. Det her med, at nogen har trukket noget ned over os. Det er slut nu, og i stedet er vi nået til enighed. Det er en lettelse, lyder det fra hende.

Et gigantisk overgreb

Hvorfor er det så vigtigt ikke at arbejde under en lov. Vi lever vel alle under love, regler og tvungne arbejdsgange?

- Det har du ret i. Men når man ikke selv har indflydelse, og der ikke er nogen, som taler ens sag for at sikre, at man får nogle forhold, der gør, at man kan udføre sit arbejde og opfylde sin opgave tilfredsstillende, så bliver det ikke et godt resultat, siger hun og fortsætter:

- Der er nogle forventninger om, at vi bare kan gå ind og lire et eller andet af, som vi har lært under vores uddannelse. Men sådan fungerer det jo ikke. Der er mange faktorer, der skal tages højde for, og vi kan ikke bare gå ind og tage noget på rutinen.

Hvorfor tror du, at så mange af dine kolleger (32,8 procent), modsat dig, stemte nej til aftalen?

- Jeg tror, det handler om, at de er frustrerede over processen. Mange har mistet tilliden til KL, og det sidder nok i dem, at det var et gigantisk overgreb på lærergerningen, da man indførte den nye reform. Så jeg tror, det for dem kan føles som om, den nye aftale er en blåstempling af lov 409. Men som jeg ser det, så sagde man jo i princippet også ja til lov 409, hvis man stemte nej, siger Anne Hammer.

Farvel til lov 409 – goddag til en aftale

Siden 2014 har de overordnede rammer for organiseringen af læreres arbejde - herunder lærernes arbejdstid, været reguleret af den såkaldte lov 409 i stedet for af en egentlig overenskomst, hvilket ellers er tilfældet for de fleste lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Årsagen er, at Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne, under overenskomstforhandlingerne tilbage i 2013, ikke blev enige om rammerne for en aftale. Derfor måtte man fra politisk side gå ind og sætte rammerne med en formel lov - altså lov 409.

Da man senere i 2015 igen skulle forhandle om en overenskomst, lykkedes det heller ikke at nå til enighed, hvilket gentog sig i 2018, hvorefter man nedsatte en kommission - den såkaldte Lærerkommission, der havde til formål at kigge nærmere på lærernes vilkår frem mod de nye forhandlinger, der finder sted til næste år i 2021.

Kommissionen er blandt andet kommet frem til en række anbefalinger, som Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation i begyndelsen af 2020 indledte forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale på baggrund af. Det er de forhandlinger, der den 11. august mundede ud i en aftale, som altså nu, efter en såkaldt urafstemning, er blevet vedtaget af lærerne.

Lov 409, der har været meget udskældt, lever nu sin sidste tid, indtil den nye aftale træder i kraft til august næste år. Indtil da fortsætter lov 409 med at betyde, at lærerne har mindre tid til forberedelse end før lovens indtog.