- Det er pludselig blevet legitimt at sætte tempoet ned og fordyde sig, siger lærer Camilla Porsborg, der befinder sig godt i de rammer, som coronakrisen har medført i folkeskolerne. Foto: Privat

Skolelæreren Camilla: 'Min drømmeskole lugter lidt af coronaskolen'

7. jun, 07:50
Siden folkeskolereformen har Camilla Porsborg ikke fundet så stor mening i arbejdet som lærer, som hun gør lige nu. Paradoksalt nok er det sundhedskrisen, der har givet den luft, som hun længe har manglet.

- Hvis jeg skulle lave min drømmeskole, skulle den lugte lidt af coronaskolen.

Sådan lyder den kontante udmelding fra 44-årige Camilla Porsborg, der er lærer på Vallerødskolen i Hørsholm. Her er hun klasselærer for 26 elever i 6. klasse.

LÆS OGSÅ: Bondo: Der kommer ingen arbejdstidsaftale før sommerferien

I midten af marts sendte statsminister Mette Frederiksen alle elever hjem fra skole, og da skolerne så småt slog dørene op igen, var det med krav om afstand, undervisning i mindre grupper og mere udeundervisning.

Når Camilla Porsborg mener, at perioden under genåbningen har tilført folkeskolen et friskt og tiltrængt pust, hænger det blandt andet sammen med, at hun har fået mere tid til det, hun finder væsentligst.

- Med et knips var pseudoarbejdet væk. Ingen unødvendige eftermiddagsmøder og udviklingsmøder med konsulenter fra kommunen. Nu kan jeg koncentrere mig fuldstændigt om at undervise, om børnenes trivsel og samarbejdet med forældrene. Det giver et overskud, jeg ikke har haft rigtig længe. Så det må meget gerne fortsætte, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Camilla Porsborg er langt fra den eneste, der har det sådan. Mange lærere beretter, at de nye rammer i skolerne under perioden med nødundervisning har givet mere rum for kerneopgaven, undervisningen.

Det påpeger både Danmarks Lærerforening og Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA University College, over for A4 Arbejdsliv.

Det er et rigtigt godt tegn, at eleverne er begyndt at spørge, om timen allerede er færdig. Der er ikke så mange lærerskift og fagskift
Camilla Porsborg, lærer, Vallerødskolen

Landets skoleledere synes også, at folkeskolerne har haft stor glæde af coronatiltag, der blandt andet har skabt mere ro i timerne og færre konflikter imellem børnene. Det sagde formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, i slutningen af maj til DR.

Han har kaldt parterne omkring skolen sammen til en drøftelse af, hvordan erfaringerne fra undervisningen i genåbningsperioden kan forbedre folkeskolen.

Alle vinder på færre timer i klasseværelset

20 år som lærer har budt på en række forandringer i arbejdslivet, fortæller Camilla Porsborg. Flere af de tiltag, der kom med folkeskolereformen i 2013, har hun dog haft svært ved at sluge. Særligt indførelsen af den længere skoledag.

- Som lærer har jeg i løbet af de sidste syv år ikke haft så meget fokus og overskud til at fokusere på kerneopgaven som nu. For børns læring og trivsel og selve undervisningen er jo det, som mit job går ud på, siger hun.

LÆS OGSÅ: Lærerforening: Corona-perioden har vist, hvor meget bedre skoledagen vil være, hvis den blev kortere

Hun mener, at det er en gevinst for alle, at skoledagen lige nu er blevet kortere, fordi der ikke må være for mange elever i skolen samtidig. I det hele taget er der sket noget under genåbningen af skolerne, som har givet fornyet arbejdsglæde.

- Før coronatiden fyldte test og Fælles Mål (de nationale mål, red.) fra Undervisningsministeriet meget, men nu er luften taget lidt ud af ballonen. Vi har tid til at gå til stranden og spise madpakker og så gå hjem igen og bruge oplevelsen i en dansk tematik, siger Camilla Porsborg.

For tiden har Camilla Porsborg omkring 25 lektioner om ugen med klassen. Før hendes egne elever kom fysisk tilbage på skolen, underviste hun dem virtuelt og hjalp også til et par timer i indskolingen. De yngste elever blev opdelt i mindre grupper på omkring ti elever, og det gav mere tid til den enkelte, forklarer hun.

'Er timen allerede færdig?'

Da de ældre elever kom tilbage, blev de placeret i gymnastiksalen for bedre at kunne holde den påkrævede afstand. Og selvom det udefra ligner en eksamenssituation, fungerer de nye rammer rigtig godt, da eleverne går ned bagerst i salen, når de laver gruppearbejde eller har brug for ro, forklarer hun.

Først og fremmest er Camilla Porsborg glad for, at ledelsen har givet hende og kollegerne større ansvar.

- Jeg føler, at vi med nødundervisningen igen har fået et professionelt råderum, hvor det er mig som lærer, der sætter rammerne og står for det didaktiske. Det er pludselig blevet legitimt at sætte tempoet ned og fordybe sig. Jeg oplever, at det giver et langt bedre flow, siger hun.

LÆS OGSÅ: Lærere om ny million-aftale: De falder på et meget tørt sted

Mens ledelsen har stået for alt det strukturelle, har lærerne selv fået lov til at fordele de forskellige fagtimer, så de nu kan arbejde mere tematisk.

- Tidligere sluttede hver time efter 45 minutter, så det var meget mere afbrudt. Som lærer er mine skuldre kommet meget ned i den her coronaperiode, siger hun og understreger, at eleverne også får noget ud af det.

- Det er et rigtigt godt tegn, at eleverne er begyndt at spørge, om timen allerede er færdig. Der er ikke så mange lærerskift og fagskift. Det giver bedre mulighed for, at vi for eksempel kan køre fire dansktimer i træk, siger Camilla Porsborg.

Hun håber, at de nye linjer fra foråret fortsætter i august, når elever og lærere vender tilbage efter sommerferien.