Det går ned ad bakke med danske børn inden for læsning.

En stor del af forklaring på udviklingen skal findes på landets lærerværelser, hvor der over en årrække er blevet længere mellem de uddannede lærere.

Det mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Der er færre og færre lærere i den danske folkeskole.

- Det er faktisk sådan, at 18 procent af lærerstillingerne i folkeskolen er nedlagt på bare ti år. Og så kan man ikke forvente, at man laver mirakler ude i skolerne og betydeligt bedre resultater, siger han.

Ifølge resultatet af de nyeste nationale test fra skoleåret 2018/2019 er 70 procent af eleverne "gode" til at læse. Det skriver Jyllands-Posten.

Sidste år var tallet 72 procent, mens det i 2014/2015 var 74 procent.

I forbindelse med folkeskolereformen fra 2013 blev der - foruden mange andre nye elementer - formuleret en målsætning om, at 80 procent af eleverne skal være "gode" til at læse.

- Politikerne kan jo let sidde inde på Christiansborg og formulere nogle flotte målsætninger om, at nu skal eleverne blive meget dygtigere.

- Men sådan nogle beslutninger skal man følge op, og det har man bestemt ikke gjort, siger Anders Bondo Christensen.

Foruden nedlagte lærerstillinger peger formanden på, at skolerne er blevet presset fra mange sider som et resultat af folkeskolereformen.

Med folkeskolereformen blev skoledagen gjort længere. Understøttende undervisning - såsom motion og lektiehjælp - fik en central plads på skoleskemaet. Og der blev fastsat et minimum for antallet af timer i flere fag.

Hos foreningen Skole og Forældre, der organiserer landets skolebestyrelser, peger man på uro i klasserne som en stor del af forklaringen på den negative udvikling inden for elevernes læseevner.

- Vi oplever rigtig mange steder, at forældrene synes, der er for meget uro i klasserne. Og hvis der er for meget uro, er det svært at bevare det faglige fokus og lære det, man skal.

- En del af det, man kan gøre, er at fastsætte lavere klassekvotienter, så der er færre børn per voksen, siger formand Rasmus Edelberg.

Desuden skal forældrene være mere involveret i børnenes læsning, mener han. Og så skal man være åben for at gå tilbage til den fysiske bog, i stedet for at børnene læser på en iPad.

Også inden for matematik har der været en tilbagegang - dog en mindre en af slagsen. I 2018/2019 opnåede 77 procent af eleverne "gode" resultater i matematik i de nationale test mod 78 procent året før.

/ritzau/